Landskabets Sårbarhed

Landskabet vurderes generelt at have kapacitet til ændringer, når det sker med hensyn til landskabets bærende karaktertræk, især hegns- og bebyggelsesstrukturen.

Delområdet ved Brede Ådal vurderes dog generelt sårbart over for ændringer i og omkring dalen, der påvirker dalens karakter eller forringer dalens oplevelsesværdi.

Landskabets særligt sårbare områder

Skov og natur
Landskabets karakter er generelt ikke præget af større skovområder. I området mellem Ottersbøl og Drengsted er i dog en del mindre plantager og kratbevoksninger, der giver landskabet et mere varieret og bevokset præg. Skovrejsning i mindre omfang i dette område vil forstærke denne karakter og dermed lokalt differentiere landskabskarakteren fra det øvrige landskabsområde. I den øvrige del af området er skov ikke en del af karakteren og derfor vil skovrejsning ændre landskabets udtryk.

Landskabets karakter er stærkt præget af de mange hegn, der står i et tæt parallelt mønster. Landskabet vurderes robust over for etablering af nye hegn, der understøtter den eksisterende struktur af nord-sydgående læhegn.

Brede Ådal har et helt særligt landskabspræg med lysåbne naturtyper. Denne karakter er sårbar overfor enhver form for tilplantning, da bevoksning vil sløre dalen i landskabet og fortrænge de lysåbne græsningslandskaber.

Det vurderes muligt at indpasse naturprojekter, der på sletten eller i ådalen fremmer synligheden af landskabets naturlige lavbundskarakter og karakter af lysåbne græsningsområder.

Landbrugsbyggeri
Det vurderes muligt at indpasse nyt landbrugsbyggeri, hvis det placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og understøtter den eksisterende bebyggelsesstruktur og byggestil. Det er karakteristisk for området, at gårdene ligger nær områdets veje og dermed er samlet på linjer i landskabet, og at hegnene ofte står vinkelret på vejene. Det giver hegnene en fin afskærmende effekt i det flade terræn og betyder, at selv stort landbrugsbyggeri ofte er helt eller delvist skærmet af.

De åbne områder på de tidligere lavbundsflader vurderes der imod sårbare over for alle typer landbrugsbyggeri, da selv mindre bygninger vil være en væsentlig påvirkning af det åbne landskab.

Brede Ådal vurderes ligeledes sårbar overfor alle former for landbrugsbyggeri i dalen. Byggeri i de omgivende landskaber nær dalen kan desuden være en væsentlig visuel påvirkning, hvis byggeriet har en stor eller på anden måde markant karakter. Dallandskabet kan derfor være sårbart over for byggeri, der visuelt markerer sig i oplevelsen af dallandskabet.

Byudvikling
Der er ifølge kommuneplanen ikke udlagt nogen byudviklingsområder inden for landskabsområdet. Landskabets landsbyer er, med undtagelse af Døstrup, stort set ikke blevet byudviklet. For at værne om landsbyernes karakter i landskabet, vurderes de generelt sårbare overfor byudvikling.

Byudvikling på vestsiden af Centerbyen Bredebro er ikke vurderet at have konsekvenser for landskabets karakter, når blot ny bebyggelse følges op af en opblødende bevoksning. Derved får man en blød overgang mellem byrand og det omgivende landskab. Området omkring Brede Å vurderes sårbart over for byudvikling.

Tekniske anlæg
Landskabet er vurderet at have en vist teknisk præg, der kan blive væsentligt forstærket ved tilførsel af selv få nye anlæg. Kumulative effekter er derfor et væsentligt hensyn i dette landskabsområde.

Landskabets middelstore skala og den varierede rumlige karakter gør som udgangspunkt landskabet sårbart over for tilførslen af høje tekniske anlæg. Moderne tekniske anlæg har ofte en størrelse, der overstiger landskabets skala og rager langt op over de karaktergivende elementer og strukturer som eksempelvis hegn og bebyggelse. Samtidig er der fra bakkelandskabet mod nord udsigt over næsten hele landskabsområdet, og anlæggene vil derfor være meget synlige i disse udsigter. Området vurderes sårbart over for denne type anlæg.

Med samme begrundelser vurderes landskabet ikke at have kapacitet til at rumme middelstore tekniske anlæg som for eksempel husstandsvindmøller og siloer.

Arealkrævende anlæg af en lav karakter vurderes bedre at kunne indpasses i de dele af landskabet, hvor hegnsstrukturen kan afskærme for anlægget.