Geologiske karaktertræk

Hjerpsted Bakkeø er en stor markant bakke, der hæver sig op til 24 meter over det omgivende flade marsk- og vadelandskab. Terrænet på bakkeøen tegnes af bløde bakkestrøg og nogle få lavbundsflader. Mod vest er landskabet i høj grad præget af kysten mod Vadehavet, ligesom det mod syd er præget af samspillet med marsken.

Geologisk dannelse
Bakkeøens geologiske grundlag blev dannet under den forrige istid (Saale), hvor landskabet i Tønder Kommune var dækket af is, der modellerede landskabets terræn og efterlod et bakket morænelandskab, som det der i dag kendes fra det østlige Danmark. Under den seneste istid (Weichsel), standsede isens udbredelse ved hovedopholdslinjen øst for kommunen, og kommunens landskab lå derfor hen som et frossent tundralandskab foran iskappen. I løbet af istiden strømmede enorme mængder smeltevand fra isen ud over dette landskab mod vest, hvor det fandt vej gennem det laveste terræn. Det materiale, som smeltevandet førte med sig, blev afsat efterhånden som strømen aftog og dannede store, flade smeltevandssletter. Mellem de store smeltevandsfloder ragede det mere højtliggende terræn op som store bakkelandskaber, herunder Hjerpsted Bakkeø. Landskabet er derfor ikke direkte påvirket af smeltevandet fra isen, men det har skabt en tydelig afgrænsning af bakkeøen i landskabet. Til gengæld blev bakkeøens terræn præget af sammenskridninger og erosion på grund af permafrost og smeltevandspåvirkninger. Derfor fremstår terrænet med store bløde bakker uden markante dale eller bakketoppe.

Jordarten i området domineres som følge af dannelsen af moræneaflejringer fra forrige istid (Saale) i form af moræneler og pletter med morænesand. En stor del af området præges dog også af store partier med smeltevandssand. Midt på øen er områdets eneste lavbundsområde præget af ferskvandssand og ferskvandsgytje. I området mellem Emmerlev og Højer er bakkeøen delt af en lavning bestående af ferskvandssand og marskdannelser.

Hydrologi
Hjerpsted Bakkeø er i kraft af relativt højtliggende og veldrænede jorde ikke særligt påvirket af lavbundsområder, og de hydrologiske forhold udgøres derfor primært af mindre afvandingskanaler og grøfter, som overvejende løber mod den nærmeste bakkeørand. Området øst for Hjerpsted er et af de få steder, hvor der forsat er enkelte lavbundsområder. Herfra løber de to små vandløb Koldby Ruer og Ålbæk mod kysten ved Vadehavet. Derudover er der nogle mindre vådområder ved Højer, og ved Bådsbøl-Ballum er der et mindre marskområde mellem bakkeøen og sommerdiget.

Kyst
Bakkeøen er afgrænset af kysten ud mod Vadehavet, der er et ydre dansk farvand, som er beskyttet af Vadehavsøerne Rømø og Sild, der parallelt med kysten danner en næsten sammenhængende barriere mod Nordsøen.

Kysten er en tidevandspåvirket kyst, der overordnet set tegnes af en jævn kystlinje, men i sin karakter adskiller sig nord og syd for Koldby. Nord for Koldby er kysten præget af flade strandenge og et lavt sommerdige, der beskytter de lave områder mellem diget og Ballumbyerne. Langs kysten er opsat en række slikgårde med henblik på at fremme marskdannelserne foran det lave sommerdige. Syd for Koldby er kysten også præget af strandenge, men her afsluttes de ind mod land af en lav kystklint.

Både kystens karakter og den visuelle oplevelse af kysten er præget af den relativt korte afstand til de modstående kyster på Rømø og Sylt, der ses på tværs af Vadehavet, ca. 5-15 km væk.