Landskabets sårbarhed

Landskabet på Hjerpsted Bakkeø rummer store landskabsværdier, der i samspil med Vadehavet og marsklandskaberne er noget helt unikt og formidler en række geologiske og kulturhistoriske fortællinger. Landskabet er derfor generelt sårbart over for ændringer, der ikke værner om disse landskabstræk og -fortællinger.

Landskabets særligt sårbare områder

Skov og natur
Skov og plantage er med undtagelse af området ved Tingdal Plantage ikke et bærende karaktertræk for landskabet på bakkeøen. Etablering af nye skovområder vil derfor kunne ændre landskabskarakteren og især påvirke den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet. På den centrale del af bakkeøen er mindre plantager og hegn mere udbredt, og dette områdevurderes derfor mere egnet til mindre skovrejsning eller etablering af hegn langs markskel. Der skal dog fortsat være opmærksomhed på, at det vil påvirke landskabets rumlige karakter og dermed landskabets udtryk som det opleves i dag.

Særligt sårbart over for skovrejsning vurderes det meget karakteristiske og oplevelsesrige gestlandskab. Det begrundes med, at skov kan sløre de kulturhistoriske strukturer og bebyggelser i landskabet og kan begrænse de visuelle sammenhænge med marsk og vade. Disse forhold er vigtige for at understøtte fortællingen om gestlandskaberne.

Indsigten til kirkerne i Vesterende Ballum, Emmerlev og Hjerpsted er ligeledes en oplevelser, der bør værnes om. Indsigtskiler til kirkerne vurderes derfor også sårbare over for skovrejsning, da skov omkring kirkerne vil begrænse oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet.

Landbrugsbyggeri
Den relativt åbne karakter, der kendetegner gestlandskab, bevirker at byggeri kan være synligt over store afstande på tværs af marsk og vade. Samtidig er den eksisterende bebyggelse præget af mange egnskarakteristiske gårde uden mange store driftsbygninger. Gestlandskabet vurderes derfor generelt sårbart overfor nyt landbrugsbyggeri, der ikke i høj grad er tilpasset gårdes karakter, skala og placering i landskabet. Der er i denne del af landskabet et væsentligt hensyn til landskabets karakter og oplevelsesværdi.

I de dele af landskabet, der er vurderet karakteristisk, er det eksisterende byggeri mere varieret, og landskabet fremstår mere lukket på grund af en tættere hegnsstruktur og flere små bevoksninger. Denne del af landskabet vurderes derfor mere robust over for nyt større landbrugsbyggeri, forudsat at den samlede bygningsmasse fremtræder harmonisk i landskabet og ikke påvirker den visuelle oplevelse af gestlandskabet væsentligt.

Byudvikling
Landskabets mange landsbyer har stor betydning for formidling af landskabets kulturhistoriske fortællinger, der blandt andet er knyttet til marsken og Vadehavet. Det afspejles i landsbyernes placering og struktur i landskabet samt den ofte egnskarakteristiske byggestil. Landsbyerne vurderes derfor særligt sårbare over for alle former for byudvikling, der ændrer disse forhold.

Landskabet nord for Højer vurderes dog ikke sårbart over for byudvikling i det i kommuneplanen skitserede område. Vurderingen er forudsat, at byranden fremtræder med en transparent grøn karakter i landskabet, så der ikke er en ”hård” overgang mellem by og land.

Tekniske anlæg
Høje tekniske anlæg vil i dette højtliggende landskab være meget synlige både inden for området og fra de omgivende landskaber. Uanset om anlæggene placeres centralt i området eller nær kanten, vurderes deres visuelle påvirkning at blive så markant, at de vil dominere landskabsoplevelsen både lokalt og fra omgivelserne. Særligt på grund af påvirkningen af de store landskabsværdier, der knytter sig til gestlandskabet, marsken, Vadehavet og Rømø, vurderes området uegnet til store tekniske anlæg.

I den centrale del af området er der mere bevoksning og terræn, der kan give mulighed for at indpasse middelstore anlæg som husstandsmøller, siloer og lignende uden at den visuelle påvirkning af landskabet er væsentlig. Fordi der allerede står en stor vindmøllegruppe centralt i området og andre anlæg fordelt i området, kan selv få nye anlæg få en betydelig kumulativ effekt. Landskabets kapacitet til nye anlæg vil derfor være en konkret vurdering på projektniveau, men vurderes umiddelbart begrænset.

Lave anlæg vil i højere grad kunne skjules bag bevoksning. Med en forudsætning vurderes det muligt at indpasse lave anlæg i den centrale del af området, hvor bevoksning i form af hegn og små plantager er mere udbredt. Dette skal dog vurderes konkret.

Gestlandskabet, der er vurderet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt, vurderes sårbart over for alle former for nye tekniske anlæg, fordi landskabet her har en mere åben karakter, hvor afskærmende bevoksning vil bryde den karaktergivende bevoksningsstruktur. Dermed vil nye anlæg medvirke til at svække landskabets karaktertræk og forringe de kvaliteter, der ligger til grund for landskabets oplevelsesværdier.

Særlige udsigter
De særlige udsigter, der i dette område knytter sig især til landska­bet langs Vadehavskysten, Ballummarsken og Tøndermarsken, vurderes som udgangspunkt sårbare over for alle de listede vurderingsparametre. Det gælder i høj grad anlæg eller bevoksning, der enten vil begrænse udsigts mulighederne eller i væsentlig grad kan forringe eller forstyrre kvaliteten af udsigten og den landskabsoplevelse, den fører med sig.