Styrke

Landskabskarakterens Styrke

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk landskab

Gestlandskabet
De bærende landskabstræk i form af et småbakket terræn med intensivt dyrkede marker, som delvist opdeles af hegn, mindre bevoksninger, karakteristiske landsbyer og mange gamle store gårde, fremstår særligt tydeligt i gestlandskabet, der udgør det meste af bakkeøens ydre rand. Landskabskarakterens tydelighed vurderes derfor god.

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse, der dels knytter sig til gestbebyggelsens etablering og dels tiden omkring de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, ses tydeligt i de mange velbevarede gårde og landsbyer langs bakkeøens rand. Oprindelsens tydelighed vurderes god.

Arealanvendelsen er ligeledes en tydelig afspejling af naturgrundlaget, idet bakkeøens lerjorde er intensivt opdyrket og bakkøens sand- og lavbundsjorde i højere grad er anvendt til plantager eller mere ekstensiv landbrug. Samspillet vurderes godt.

Karakteristisk landskab

Det øvrige landbrugslandskab
Det øvrige landbrugsområde er vurderet karakteristisk. Her er de bærende landskabstræk forsat et småbakket terræn domineret af landbrug, hegn, plantager, landsbyer og store gårde. Landskabet har dog i kraft af en tættere hegnsstruktur og flere små bevoksninger en noget mere lukket karakter, ofte uden relation til marsken og Vadehavet. Dette ses også i bebyggelsesstrukturen, der afviger fra bebyggelsen i det øvrige landskabsområde. Landskabskarakterens tydelighed vurderes middel.

Netop den anderledes bebyggelsesstruktur og den anderledes bevoksningsstruktur gør, at landskabskarakterens oprindelse ikke står så klart som i det øvrige landskabsområde. Oprindelsens tydelighed vurderes middel.

Ligesom i den øvrige del af landskabsområdet afspejler arealanvendelsen et godt samspil med naturgrundlaget, idet at den frugtbare lerjord bruges til intensivt landbrug, mens de næringsfattige sandjorde præges af mere ekstensiv drift. I det tidligere våde hedeområde ved Rejsby Hede er der dog lavet en ret omfattende dræning og opdyrkning, blandt andet er flere søer tørlagt. Samspillet vurderes middel.

Planportal

Tilbage til Planportal

Status

Landskabsanalysen er under politisk behandling

Billeder


Gestranden er udpeget som særligt karakteristisk landskab. Her ses de yderste huse på gestranden i Vesterende Ballum