Delområder, hvor landskabets karakter er anderledes

Brede Ådal er afgrænset som et delområde, hvor landskabets karaktertræk adskiller sig fra det øvrige landskabsområde.

Brede Ådal mellem Løgumgårde og Bredebro
Brede Ådal er et smalt dalstrøg, der strækker sig fra sammenløbet af Lobæk og Kisbæk ved Løgumkloster, til Vadehavet gennem udløbet ved Ballum Sluse. Ådalen har karakter af en erosionsdal, der er skåret svagt ned i det flade terræn, der omgiver dalen. Mellem Løgumkloster og Ellum har dalen dog lokalt en væsentlig mere markant karakter, da den løber tæt forbi den lille bakkeø ved Ellum. Det giver dalen høje dalsider, der indrammer dalen. Herefter aftager dalens markering i landskabet, jo længere man kommer mod vest.

Historisk set har engene langs åen været en vigtig lokalitet til studeopdræt og høslæt, fordi åen flere gange årligt har oversvømmet dalen og tilført engene næring. Af hensyn til landbrugets mulighed for bedre at udnytte de frodige engområder, blev Brede Å i slutningen af 1950erne udrettet. På strækket mellem Løgumkloster og Bredebro blev åens oprindelige løb dog genetableret i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne.

Brede Ådal er kendetegnet ved en lille skala, og de rumlige forhold tegnes primært af dalsiderne langs åen, der især i området mellem Løgumkloster og Ellum er markante og rumskabende. Bevoksningen langs overkanten af dalen ses flere steder, og dette er medvirkende til, at dalfornemmelsen forstærkes.

Ved Bredebro krydses dalen af flere højspændingstracéer, men ellers er dalen stort set fri for teknisk prægning.