Kulturbetingede karaktertræk

De mange mose- og lavbundsarealer, der karakteriserer dette landskabsområde, har gennem århundrede ligget hen som ufremkommelige og urørte naturområder. De kulturhistoriske mønstre er derfor i høj grad knyttet til de dele af landskabet, hvor det har været tørt. For eksempel langs den historiske driverrute syd for Løgumkloster.

Kulturhistorisk oprindelse
Områdets kulturhistoriske oprindelse knytter sig dels til gennemførelse af landboreformerne i den sidste halvdel af 1700-tallet, der har betydning for især bebyggelsesmønster og markstruktur, og dels til starten af 1900-tallet, hvor heder især i den centrale del af området blev tilplantet som led i nyttiggørelsen af landskabet.

Dyrkningsmønster
Dyrkningsmønsteret er sat sammen af intensivt dyrkede marker på de veldrænede og højtliggende jorde og ekstensiv drift i de lavtliggende og fugtige områder med eng, hede, mose, skov/plantage og lignende. Flere af naturområderne er helt unikke, og der foretages derfor en del naturpleje i områderne i form af græsning, fældning og vandstandsreguleringer. Områdets tre største moser er Skast/Kogsbøl, Sølsted og Kongens Mose.

Bevoksningsstruktur
Bevoksningsmønsteret er domineret af middelstore bevoksninger af skov, plantage og mose, der sammen med områdets læhegn udgør nogle af landskabets bærende karaktertræk.

Skovene er meget varierede og består både af nåletræsplantager, løvskov og blandingsskov. Enkelte skove er intensivt drevet, men de fleste er enten i naturnær drift eller udlagt til urørt skov. Skovene rummer flere lysninger med hedearealer, mose og enge, hvilket skaber et varieret bevoksningsmønster.

I de opdyrkede områder er markerne ofte opdelt af læhegn, der står vinkelret på vejene. Hegnene er medvirkende til at give de intensive landbrugsområder et bevokset præg og binde skovområderne sammen.

Bebyggelsesmønster
Størstedelen af områdets bebyggelse er samlet i Løgumkloster, Bredebro og Ellum, men derudover ligger enkelte middelstore gårde og mindre husmandssteder langs områdets veje.

Landskabsområdets største sammenhængende bebyggelser udgøres af den østlige del af centerbyen Bredebro og centerbyen Løgumkloster. De to byer ligger begge på grænsefladerne mellem bakkeøer, smeltevandssletter og ådale, og med tiden er byerne vokset i forskellige retninger. Den del af de to byer, der er vokset ind i landskabsområdet, er primært nyere bebyggelser, der er præget af parcelhuse og industribygninger.

Landsbyen Ellum ligger centralt i landskabsområdet. Landsbyen har haft stor betydning for bebyggelsen i området, da en del af områdets gårde er udflyttet herfra og nu ligger langs vejene omkring byen og Ellum Mark. Mange af landsbyens gårde er dog bevaret i landsbyen.

Kulturhistorie
Landskabets mange moseområder og lavbundsområder har indtil for få hundrede år siden været ufremkommelige og urørte. Områdets tørre pletter og vadesteder har derfor haft stor betydning for, hvor der har været menneskelig aktivitet i området.

Drivvejen mellem Løgumkloster og Tønder har sit forløb ned langs Løgumkloster Plantage, igennem Draved Skov og langs sydsiden af Kongens Mose. Flere steder langs ruten er der spor, der vidner om rutens betydning som en af hovedfærdselsårerne for den nord-sydgående færdsel igennem Jylland. I den nordlige ende af Løgumkloster plantage ligger en galgebakke. Bakken er placeret tæt ved drivvejen, så den har kunnet mane til anstændig opførsel blandt de gennemrejsende. Langs vejen syd for Kongens Mose ligger den tidligere Teltkro. Her kunne studedriverene hvile ud og komme til kræfter, inden turen forsatte mod markederne syd for grænsen. Nord for kroen var der indrettet en fenne omgivet af grøfter, hvor studene kunne stå natten over. Kroen lukkede i 1938 i forbindelse med, at trafikken blev flyttet over på den ny anlagte Dravedvej, 1 km øst for drivvejen.

Kongens Mose er et af landskabsområdets vigtigste naturområder, men området har inden for de seneste 150 år været udsat for en del kultiveringsforsøg. Store dele af mosen har derfor grøfter og åbne vandflader, hvor der tidligere har været gravet tørv og gjort forsøg på opdyrkning. De første større tiltag til kultivering blev gjort under første verdenskrig. Her blev et hold russiske krigsfanger sat til at opdyrke en del af mosen. Denne del af mosen kendes i dag som ”Russerfennen”. I 1955 fik Pindstrup Mosebrug en tilladelse til at omdanne noget af mosen til landbrugsjord og til at indvinde sphagnum-mos. Man arbejdede sig derved hurtigt længere og længere ind i mosen. Den kraftige kultivering skabte en del modstand og efterhånden opstod et ønske om at frede mosen. Det blev dog en kompliceret sag, der først fik sin afslutning i 1991 hvor mosen blev fredet.

Draved Skov er en af Danmarks bedst udviklede naturskove og indeholder blandt andet flere områder med urørt skov. Dele af skoven er dog præget af forskellige kulturhistoriske træk. Midt i skoven ligger en større lysning, der tidligere har været anvendt til landbrug. Lysningen ligger i tilknytning til gården Frederiksgård, der er opført i 1782. Gården er opført i kampesten, og omkring gården er der en markant voldgrav. I tilknytning til gården findes der stadig et dige fra den gang, der blev drevet landbrug på jorden.

Tekniske anlæg
Områdets tekniske prægning kommer især fra en vifte af mindre højspændingsledninger, der går ud fra en transformerstation øst for Bredebro. Tre af ledningerne går mod nord over Brede Ådal, to går mod øst til området syd for Løgumkloster og syd for Løgumkloster Plantage, og to går mod syd henover Sølsted Mose og dallandskabet mellem Borg og Visby.

Der er fire enkeltstående vindmøller i området. to møller står vest for Sølsted Mose, én står syd for Ellum og én står nord for Draved Skov. Derudover står en møllegruppe med tre møller vest for Ellum.

Vest for Sølsted Mose krydser jernbanen mellem Bredebro og Tønder området på et svagt hævet dige.