Strategiske mål
Beskyt landskabskarakteren
Moseområderne og Draved Skov
I landskabsområdets tre store naturområder er landskabet vurderet at være særligt karakteristisk og særligt oplevelsesrigt på grund af landskabets geologiske, kulturhistoriske og naturmæssigere værdier. Landskabet i de tre moseområder har derfor fået det strategiske mål beskyt.
Brede Ådal
Landskabet i Brede Ådal er vurderet kontrasterende og særligt oplevelsesrigt landskab på grund af de geologiske, kulturhistoriske og naturmæssigere værdier, som landskabet rummer. Landskabet i ådalen har derfor fået det strategiske mål beskyt.
Målsætningen betyder, at der skal lægges særlig vægt på, at landskabets bærende karaktertræk bevares og om muligt styrkes, herunder også de eventuelle oplevelsesværdier landskabet formidler. Ændringer i området bør således kun ske, hvis de i særlig grad tilpasses landskabets karakter.
Vedligehold landskabskarakteren
Landbrugslandskabet og plantagerne ved Løgumkloster
I den øvrige del af landskabsområdet har landskabet fået det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet her er vurderet karakteristisk og uden særlige forhold.
Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, at der kan ske ændringer i landskabet, men at det bør ske med hensyn til landskabets karakter. En landskabelig tilpasning af projekterne bør således understøtte landskabets karaktertræk.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling
Billeder
Landbrugslandskabet og plantagerne ved Løgumkloster har fået det strategiske mål vedligehold