Landskabets Sårbarhed

Landskabets naturområder er fordelt over hele landskabsområdet. De udgør alle særligt sårbare landskaber, der kan blive negativt påvirket af en række ændringer/projekter. Mellem naturområderne har landskabet en mere robust karakter, der er præget af dyrkede arealer.

Landskabets særligt sårbare områder

 

Skov og natur
Det er et grundlæggende karaktertræk, at samspillet mellem skov og naturområder præger den visuelle oplevelse af landskabet. Det giver en varieret rumlige oplevelse af landskabet, der kan styrkes med ny skovrejsning og nye naturområder. Det skal dog ske på en måde, der værner om og om muligt styrker de eksisterende både skov- og naturområder.

Landbrugsområderne vurderes ligeledes velegnede til skovrejsning, da skov i disse områder vil styrke netværket af de eksisterende naturområder.

I de landbrugsprægede dele af landskabsområdet er hegnsstrukturen vigtig. Den er både med til at tegne udskiftningsmønsteret i landskabt og definere landskabets rumlige og visuelle karakter. Disse karaktertræk er sårbare over for nedlæggelse af hegn.

Brede Ådal er sårbar over for både skovrejsning og hegnsplantning. Her vil bevoksning sløre dalens geologiske strukturer og fortrænge de lysåbne græsningslandskaber. Derimod vil enhver fremme af ekstensive græsningslandskaber styrke landskabskarakterens tydelige, intakthed og tilstand.

Landbrugsbyggeri
Bebyggelsen uden for landsbyerne er begrænset og ligger generelt langs vejene. Landskabet vurderes som udgangspunkt sårbart over for nyt landbrugsbyggeri, der ikke ligger i tilknytning til en eksisterende ejendom og understøtter den eksisterende bebyggelsesstruktur. Samtidig vurderes landskabet sårbart over for nyt byggeri, der er uforholdsmæssigt stort sammenholdt med det eksisterende byggeri.

Det vurderes bedst muligt at indpasse mindre eller middelstort landbrugsbyggeri i den centrale del af området, der i dag præges af middelstort landbrug og husmandssteder.

Landskabets naturområder og Brede Ådal vurderes uegnet til alle former for landbrugsbyggeri, da det vil optræde meget synligt i disse landskaber og påvirke landskabernes oplevelsesværdi.

Byudvikling
Der er i kommuneplanen ikke anført nogen byudviklingsområder i de områder omkring Løgumkloster og Bredebro der indgår i dette landskabsområde.

Omgivelserne omkring Brede Kirke er i dag åbne mod nordøst. Dette område vurderes sårbart over for byudvidelser.

Løgumkloster vurderes sårbar overfor byudvikling mod syd og vest, da bygrænsen i dag går langs sårbare områder som Brede Ådal og flere mindre plantager.

Tekniske anlæg
Med undtagelse af området øst for Bredebro har landskabet kun en mindre prægning fra tekniske anlæg. Denne kvalitet bør bevares, og landskabet vurderes derfor sårbart over for indplacering af nye tekniske anlæg, hvis det generelt giver landskabet et mere teknisk præget udtryk. Landskabets mange mose- og engområder med en overvejende åben karakter forstærker landskabets sårbarhed over for nye anlæg.

Den centrale del af området, der er præget af landbrug, vurderes mere egnede til indpasning af tekniske anlæg. Dog vurderes store anlæg også her at overskride landskabets skala, så de bliver meget dominerende i landskabet. Det vil ikke være muligt at skjule anlæggene bag bevoksning og terræn, og dermed kan de forringe landskabets udtryk, samt påvirke de tilstødende landskaber med særlige oplevelsesværdi.

Det vurderes i nogen grad muligt at indpasse middelstore tekniske anlæg som husstandsmøller, siloer og lignende i den centrale del af området, der er præget af landbrug og mindre tekniske anlæg. Dels modsvarer denne type anlæg i højere grad landskabets karakter og skala, og dels vurderes skove, anden bevoksning og bakker at kunne skabe en tilstrækkelig afskærmende effekt. Det forudsætter dog en konkret vurdering.

I landbrugsområderne vil lave tekniske anlæg i højere grad kunne skjules bag hegn og bebyggelse. Da landskabet imidlertid er omgivet af landskaber med et mere højtliggende terræn, kan lave anlæg i dette område være synlige i og påvirke udsigter fra de omgivende landskaber. Landbrugsområdernes kapacitet til lave tekniske anlæg vil derfor være en konkret vurdering.