Kulturbetingede karaktertræk

Tøndermarskens karakter er et resultat af århundreders samspil mellem natur og mennesker. De mennesker, der valgte at tage kampen op med Vadehavet, har sat afgørende præg på landskabets karakter og udtryk. Det er sket ved den omfattende afvanding af det store areal samt etablering af værfter, diger, marskgårde og lignende.

Kulturhistorisk oprindelse
Landskabets kulturhistoriske oprindelse går tilbage til tiden, hvor opdyrkningen af Tøndermarsken blev intensiveret. I de inderste Koge startede man med at bygge diger helt tilbage i 1500-tallet, men størstedelen af Tøndermarsken blev først for alvor afvandet i perioden 1926-1930. Disse begivenheder afspejles især i landskabets arealanvendelse og de etablerede diger, kanaler, sluser og pumpestationer til at pumpe vand ind og ud af marsken.

Dyrkningsmønster
Landskabets dyrkningsmønster er stærkt domineret af landbrug. I de yderste kog er dyrkningsmønsteret ekstensivt, men jo længere man bevæger sig ind i landskabet, bliver dyrkningen intensiveret. Fra Højer Dige mod vest er dyrkningsmønsteret stort set udelukkende udgjort af marskenge med vedvarende græs. Lidt længere inde i marsken mellem Højer og Tønder veksler landskabet mellem ekstensive enge og dyrkede marker, og i de ældste Kog inde omkring Tønder har landskabet været afvandet gennem mange år, og derfor er de næringsrige klægjorde efterhånden blevet omlagt til intensivt dyrkning af landbrugsafgrøder.

Bevoksningsstruktur
Vest for Tønder er der kun meget få hegn i landskabet, og i de yderste kog er bevoksningen udelukkende udgjort af enkelte træer og buske omkring gårdene. I de gamle kog længst mod øst er der med tiden kommet en del bevoksning i landskabet i form af hegn og mindre bevoksninger, der især ligger i tilknytning til bebyggelse.

Bebyggelsesmønster
Marsken har historisk ikke været noget nemt sted at bosætte sig, og det ses tydeliget på bebyggelsesmønsteret. Der ligger kun nogle enkelte gårde på værfter ude i selve marsken, og den øvrige bebyggelse er samlet på diger eller på gestranden i landskabet omkring marsken. Størstedelen af bebyggelsen er samlet i de ældste kog mod øst, hvor Tøndermarskens større samlede bebyggelser også findes.

Den størst samlede bebyggelse er Tønder Kommunes største by Tønder. Hele den sydlige by inklusiv den gamle bydel ligger på gestranden langs overgangen til Abild Bakkeø. Inden man inddigede marsken, var gestranden kyst, og den gamle bydel i Tønder fungerede derfor som havneby. Efter digerne kom, ændrede byen rolle og havnen blev fyldt op.

Sydøst for Tønder ligger landsbyen Sæd, der består af mange gamle gårde langs gamle vejforløb. Byen ligger på en svagt hævet naturlig flyvesandsbanke, men som ekstra sikkerhed er flere af gårdene anlagt på værfter. En stor del af bebyggelsen er i Vestslesvigsk byggestil og kan derfor betegnes som egnskarakteristiske.

Den lille landsby Ubjerg ligger på et stort samlet værft af flyvesand lige syd for Tønder. Byen rummer på trods af den relativt beskedne størrelse både kirke, en præstegård fra 1675 og flere egnskarakteristiske gårde.

Rudbøl er med placeringen sydvest for Tønder den vestligste grænseby ved den dansk-tyske grænse. Landsbyen ligger hævet over marsken på digerne mellem Rudbøl Kog og Rudbøl Sø. Bebyggelsen består af mange velbevarede, egnskarakteristiske gårde i Vestslesvigsk byggestil, flere kroer og en campingplads. Grænsen går på en strækning midt i gaden, og byen er sammenvokset med byen Rosenkrans på den tyske side af grænsen.

Kulturhistorie
Landskabet i Tøndermarsken er i høj grad et kulturlandskab, der er stærkt præget af de mennesker, der har beboet området gennem flere hundrede år.

De første mennesker flyttede ud i Tøndermarsken i 1100-tallet. Indtil da havde man kun udnyttet marsken fra gestranden, men nu ville man have mere ud af den. Man begyndte derfor at opføre gårde og huse på kunstigt anlagte værfter ude i selve marsken. Marskpionererne blev dog ofte hårdt ramt af kraftige stormfloder. Derfor begyndte man i 1500-tallet at opføre havdiger for at sikre sig imod havets oversvømmelser. I løbet af 1500-tallet digede man blandt andet Tønder, Ubjerg, Møgeltønder og Højer Kog. Udbygningen af diger og kog forsatte med Gammel Frederiks Kog i 1692, Rudbøl Kog i 1715, Sejersbæk Kog i 1828, Ny Frederiks Kog i 1861, og senest Margrethe Kog i 1982.

I starten af 1900-tallet oplevede man hvert år tilbagevendende oversvømmelser i Tøndermarsken. Problemet opstod, når Højer Sluse som følge af vinterstorme i lange perioder var lukket, og Vidå derfor ikke kunne komme af med sit vand. Man besluttede derfor i perioden 1926-1930 at lave en effektiv afvanding af Tøndermarsken. Afvandingsprojektet betød, at der blev etableret diger langs Vidå, der blev gravet et omfattende netværk af kanaler, og der blev opført fire pumpestationer til at løfte vand fra kanalerne op i Vidå. I tørkeperioder kunne systemet også anvendes til at pumpe vand ud til marskens dyr. Magrethe Kog er det nyeste kog i Tøndermarsken, og det blev til, da man opførte Det Fremskudte Dige i 1981. Grunden til byggeriet af Det Fremskudte Dige var, at der i januar 1976 var to voldsomme stormfloder, der nær havde ødelagt diget mellem Højer og Siltoft. Magrethe Kog domineres af en større saltvandssø, der er anlagt dels af hensyn til Vadehavets mange fugle og dels som magasin til vand fra Vidå i tilfælde af længere perioder med lukkede sluseporte i Vidåslusen.

Flere steder i landskabet er der velbevarede, egnskarakteristiske marskgårde i Vestslesvigsk byggestil, i kraft af den højtliggende placering på værfter, ofte har en fremtrædende rolle i det meget åbne landskab. Et godt eksempel på en velbevaret marskgård er gården Bjerremark øst for Ubjerg, der er opført i 1685. I forbindelse med gårdens ombygning til kursuscenter er der lavet en omfattende restaurering.

Der er kun to kirker i landskabsområdet. I Ubjerg ligger en landsbykirke fra omkring 1250 og i Tønder ligger Tønder Kristkirke fra 1592. Ubjerg kirke er relativ beskeden i fremtoning, mens Tønder Kristkirke har et markant højt tårn, der kan ses fra store dele af marsken.

Historisk set har rejsende fra hele Jylland benyttet Drivvejen igennem området for at komme til markeder i Nordtyskland. Tæt ved grænsen ligger der flere gamle landevejskroer. Kroerne lå, hvor man kunne krydse Vidå, for eksempel ved Rudbøl og Lægan. Rudbøl havde oprindeligt hele tre kroer, hvoraf de to endnu er i funktion. Rudbøl Grænsekro ligger i dag på den danske side, mens Rosenkrans Kro ligger på den tyske side af grænsen. Lægan Kro blev lukket i starten af 1900-tallet, men de flotte krobygninger ligger stadig ved broen over Vidå.

Fra 1920 til 2001 var der fast grænsekontrol langs den dansk-tyske grænse. Der var grænseovergangene Siltoft, Rudbøl, ved Møllehus og i Sæd. Ved flere af overgangene kan man stadig se grænsebomme og huse til toldere og politi.

Tekniske anlæg
Tøndermarsken er stort set friholdt for tekniske anlæg, og langt størstedelen af landskabsområdet opleves derfor uden teknisk præg.

Et enkelt højspændingstracé går syd om Tønder. Tracéet starter ved Højer, går syd om Møgeltønder og Tønder. Herfra drejer tracéet og går nord om Jejsing Bakkeø.

I en nord-sydgående linje syd for Tønder går jernbanen mellem Tønder og landegrænsen.

Øst for Tønder ligger en mindre flyveplads med en landingsbane på en græsmark.

Landskabet omkring marsken rummer en del vindmøller. Langs det meste af landegrænsen er der på tysk side opført et stort antal store vindmøller, og det præger marsklandskabet.