Berigtigelse og ajourføring

Forvaltningen kan foretage redaktionelle præciseringer og fejlrettelser i den gældende spildevandsplan uden politisk behandling. Det betyder, at der kan ske berigtigelse i form af ajourføring løbende. Dette vil sikre, at statussituationen holdes opdateret for sikring af det bedst mulige datagrundlag ved vurderinger i forhold til den øvrige sagsbehandling. 

 

Følgende kan ske løbende:

• Delvis ind- og udtræden af kloakforsyningen for tag- og overfladevand, såfremt der foreligger dokumentation herfor

• Alle ændringer, der følger af tiltag udført fuldt i overensstemmelse med Spildevandsplanens angivelser f.eks. ændringer fra plan til status, når tiltaget er udført, eller sletning af udløb, hvis disse sløjfes

• Tilretning af simple datafejl

• Tilretninger af oplandsgrænsen mellem to kloakoplande, der grænser op til hinanden og har samme kloakeringstype, samt ændring af navne på kloakoplande, herunder kombination og opsplitning af eksisterende kloakoplande i nye kloakoplande med samme kloakeringstype

• Ændring af udløbsnumre og angivelse af eksisterende udløb, hvis disse mangler

• Inddragelse af enkeltstående ejendomme under Spildevandsplanens opland, når der er dokumentation om tilslutning til spildevandsforsyningens kloaksystem

• Ændring af ejerforhold ved udløb, hvor der foreligger dokumentation herfor

• Tilføjelse af forklarende tekster samt fjernelse af forklarende tekster, når disse ikke længere er relevante

• Indtastning af konkretårsdata for overløb, nødoverløb og regnvandsudløb før upload af data til PULS

• Ændringer af normalårsdata for overløb når der sker nye beregninger for disse

 

Mindre rettelser af planen i øvrigt vil kunne ske i tilfælde af enighed mellem den enkelte grundejer og Tønder Kommune, hvor der ikke er tvivlsspørgsmål om grundejers ret og pligt i forhold til spildevandsafledning. 

Forvaltningen vil fortsat forelægge tillæg til Spildevandsplanen ved større ændringer af kloakeringsforholdene, ved etablering af nye spildevandsanlæg og lignende større ændringer.

 

Ovenstående er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med tillæg 7 for Spildevandsplan 2018-2027 d. 20. marts 2024.