Tønder Kommune har valgt at offentlig klimatilpasning udføres, når det kan betale sig, og som udgangspunkt kun når kommunen og/eller forsyningen alligevel udfører projekter med væsentlige ændringer i infrastrukturen og/eller gravearbejder.
Kommunen forpligter således hverken sig selv eller forsyningen til at udføre klimatilpasning, og indfører deraf ikke et serviceniveau for klimatilpasning for borgerne.
Det betyder til gængæld ikke, at kommunen og forsyningen ikke skal udføre klimatilpasning. Tværtimod lægger kommunens klimatilpasningsplan op til, at der arbejdes aktivt med klimatilpasning i kommunen. I det følgende beskrives hovedprincipperne og det praktiske arbejde, der gør sig gældende, når kommunen og/eller forsyningen skal afgøre, hvorvidt et konkret klimatilpasningstiltag skal udføres eller ej.