I afsnit 1 blev principperne for tilvejebringelse af beslutningsgrundlag for til- og fravalg af klimatilpasningstiltag beskrevet. I det følgende afsnit beskrives hvordan cost-benefit analysen skal gennemførelse i praksis i følgende trin:
Beregning af den årlige omkostning uden klimatilpasning
Oversvømmelseskort og skadesværdikort udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsplanen anvendes til at bestemme den årlige omkostning, som infrastruktur, kloaksystem mv. ser ud i dag. Metoden hertil er nærmere beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift 31, og værdien benævnes ’EAD – Estimated Annual Damage’. Der findes værktøjer til at foretage denne beregning.
Resultatet af dette trin bruges til efterfølgende at sammenligne den nuværende situation med effekten af klimatilpasningstiltag, og på den baggrund at beregne den økonomiske effekt af et tiltag. Den årlige omkostning uden klimatilpasning er relativt stationært, og det kan derfor være relevant at lave denne beregningen for hele kommunen på én gang i et GIS-baseret beregningsværktøj.
Teknisk realiserbare klimatilpasningstiltag for konkret projekt/område
Ved infrastruktur- eller graveprojekter i områder med skadesomkostninger som følge af vand på terræn, identificeres teknisk, realiserbare klimatilpasningstiltag som kan reducere de skadevoldende oversvømmelser. Det kan eksempelvis være at justere terrænforhold, så oversvømmelsen flyttes fra boliger til grønne arealer, justere kantsten så strømmende vand på vejen bliver på vejen etc.
Tiltagene beskrives og prissættes for så vidt angår både anlæg og driftsudgifter. Det er afgørende, at prisfastsættelsen foretages som merudgift i forhold til de aktiviteter, der alligevel skal gennemføres.
Inden næste trin igangsættes sammenlignes resultatet af trin 1 og trin 2. Hvis den årlige omkostning ved ikke at klimatilpasse overstiger udgiften til tiltaget (omregnet til sammenlignelige værdier), vil det ikke være relevant at arbejde videre med trin 3, da der aldrig vil blive et positivt resultat af cost-benefit analysen.
Effekt af relevante tiltag beregnes
Oversvømmelser ved udførelse af det/de relevante tiltag beregnes. Det kan ske på flere detaljeringsniveauer fra SCALGO-Live til komplekse hydrauliske modelberegninger. Det vil som udgangspunkt være oplagt at anvende det beregningsværktøj, der blev anvendt til bestemmelse af oversvømmelseskort til klimatilpasningsplanen.
Cost-benefit analyse gennemføres
Grundlag til cost-benefit analysen og dermed beslutningsgrundlag for virkeliggørelse af et eller flere klimatilpasningstiltag er tilvejebragt, og analysen gennemføres ved en økonomisk investeringssammenligning. Metoden er nærmere beskrevet i Skrift 31.
Der findes værktøjer til at gennemføre dette trin. Eksempel på del af resultat/beslutningsgrundlag fra sådan et værktøj er vist på næste side, hvor klimatilpasningstiltaget med fordel kan gennemføres (samfundsøkonomisk gevinst på godt 32 mio. kr.
Beslutning om tiltag skal udføres
Der foretages en samlet vurdering af de enkelte tiltag, hvor både resultat af cost-benefit analyse og øvrige hensyn (f.eks. særlige værdier, der skal beskyttes, by-/befolkningsudvikling etc.) er grundlag for en beslutning om virkeliggørelse af projektet.
I den vurdering skal indgå en følsomhedsanalyse af cost-benefit analysen. Se eksempel på figuren, der viser hvordan usikkerheden for grundlaget for analysen giver en kurve for sandsynligheden for positivt udfald af analysen.
Pointen er, at analysen kan være positiv, men f.eks. kun med 52 % sandsynlighed eller – som i figuren – med 100 % sandsynlighed.
Retningslinjer for beslutning på grundlag af cost-benefit analysen kan opstilles, eller der kan foretages en mere subjektiv vurdering, når resultatet af analysen er usikker.
