Der findes forskellige typer af kloakering.
Fælleskloakering
I et fælleskloakeret system løber spildevand og regnvand til samme kloakledning for at blive renset på et renseanlæg. I de ældre kloakerede områder fra før 1970'erne blev kloakanlæggene ofte etableret som fælleskloak.
De fælleskloakerede ledningsanlæg kan blive vandmæssigt overbelastet ved kraftige regn. Ved større regnskyl er det derfor ofte nødvendigt at aflaste en del af vandet i kloaksystemet til det nærmeste vandløb eller sø. Dette sker for at reducere risikoen for vandet stuver op i kloaksystemet til kældre eller terræn. Men aflastningen er miljømæssigt ikke en god løsning. Et fællessystem er både miljømæssigt og oversvømmelsesmæssigt meget sårbart overfor kraftige regnbyger og fremtidige klimaændringer
Separatkloakering
I de sidste 30-40 år er mange kloakanlæg blevet lavet som separatsystem. Ved separatkloakering løber spildevandet og regnvandet i hver sin ledning (kaldet 2 strenget kloaksystem). Spildevandet ledes til renseanlægget, mens regnvandet afledes til den nærmeste sø eller vandløb - eventuelt efter en mindre rensning i et regnvandsbassin.
Separatsystemet har den fordel, at der ikke er risiko for kælderovømmelser ved kraftige regnskyl, og det er miljømæssigt en god løsning, da der ikke kan ske aflastning af opblandet spildevand.
Spildevandskloakering
Ud over separatsystem er der i de seneste årtier også lavet en del spildevandskloakering. Ved denne metode er det kun spildevandet fra en ejendom, der ledes til kloaksystemet. Borgeren sørger selv for at håndtere regnvandet inde på sin egen grund. Det sker typisk ved at lede regnvandet til en nedgravet faskine, regnvandsbed eller til eget udløb til nærmeste vandløb eller kanal.
Spildevandssystemet har den fordel, at der ikke er risiko for kælderovømmelser ved kraftige regnskyl, og det er miljømæssigt en god løsning, da regnvandet bliver i nærområdet.
Nedsivning
Omfatter områder, hvor både spildevand og regnvand nedsives.