Renseanlæg har til formål at fjerne affaldsstofferne i spildevandet - typisk fosfor, kvælstof og organisk stof - inden det rensede vand kan udledes til vandløb, søer eller andre vandområder.
På de fleste større anlæg - over 1.000 PE - foregår der både en mekanisk, biologisk og kemisk rensning af spildevandet.
Den første rensning på et anlæg er en mekanisk rensning, der består af en rist og et sand- og fedtfang. Risten har til formål at tilbageholde større og faste genstande som toiletpapir, bind, vatpinde og kapsler. Men det hænder også, at man kan finde tandbørster, sutter og gebis i risten. De frasorterede ting opsamles i en container og køres væk. Herefter føres vandet videre gennem et sand- og fedtfang, hvor sand og grus bundfældes, mens fedtet skummes af i toppen. Sand, grus og fedt opsamles og køres væk.
Det næste trin er en biologisk rensning, som foregår i procestankene. Opbygningen af den biologiske rensning kan variere en del med 1 eller flere procestanke. Ens for alle er dog, at kvælstoffet og det organiske stof nedbrydes og fjernes. Samtidig med den biologiske rensning foretages der også en kemisk rensning, hvor der tilsættes jern eller aluminium. Det binder sig til fosforen, som dermed kan bundfældes og fjernes.
Sidste rensetrin sker i efterklaringstanken, hvor det rensede vand adskilles fra slammet, hvorefter det rensede vand kan udledes til det nærmeste vandområde.
Ved den biologiske og kemiske rensning dannes der slam, som er et restprodukt/affaldsprodukt. Slammet afvandes typisk så det får en konsistens som våd jord, hvorefter det kan køres bort til udbringning på eksempelvis landbrugsjord.
Hvad betyder PE
Kapaciteten og størrelsen af et renseanlæg beskrives ud fra betegnelsen PE - PersonEnhed. 1 PE angiver den mængde af stof og vand, som 1 person bidrager med i spildevand på en dag.