Tønder Forsyning har siden spildevandsplanen fra 2013 spildevandskloakeret ejendomme i følgende områder i det åbne land:
- Branderup Øst.
- Geestruplund.
- Ellum.
- Møgeltønder Syd.
- Sølsted Nord.
- Sølsted Syd.
- Abild Nord.
- Bønderby.
- Kogen.
- Fælledvej/Vognshøj.
- Nørregårdsvej.
Kloakering i det åbne land
I de kommende år er det hensigten at spildevandskloakere følgende områder i det åbne land:
- Ballum Harknag (T105).
- Tornskov Nord (T010).
- Toftlund Nord.
I nedenstående ses udsnit af de tre områder, der bliver spildevandskloakeret.
Kloakeringen udføres som en tryksat kloakering, hvor der etableres små pumpestationer ved hver ejendom til at pumpe spildevandet til renseanlægget. Grundejerne skal fortsat selv håndtere regnvandet på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget.
Procedure for vurdering af fremtidige mulige kloakeringer i det åbne land
Ved vurdering af fremtidige tryksatte kloakeringer er der opstillet en række miljømæssige og økonomiske forudsætninger, som benyttes ved planlægningen. De miljømæssige forudsætninger indeholder kriterier for:
- Hvilke jordtype, der er i området.
- Nedsivningsmuligheder i OSD-områder.
- Beskyttelseszoner omkring aktive vandindvindinger.
Det skal her bemærkes, at gammel BBR-afløbskode 30 (Ej godkendt nedsivning) medregnes som manglende kravopfyldelse, når adressen ligger indenfor 300 m beskyttelseszone af en vandindvindingsboring. Årsagen til det er, at en del vil have en ikke godkendt nedsivning, som kan være miljømæssigt uhensigtsmæssig.
For både tryksat kloakering og etablering af minirenseanlæg, er der fastlagt etableringsomkostninger, forventet levetid samt driftsudgifter. Der er desuden foretaget en følsomhedsanalyse for de økonomiske konsekvenser ved variationer af vandforbrug for for estimeret levetid for minirenseanlæg, da der kan forudsættes væsentlig usikkerhed på disse to parametre.
På basis af ovenstående analyse er det aftalt med Tønder Forsyning, at der ved kommunens planlægning af kloakering i det åbne land, arbejdes ud fra en maksimal ledningslængde på følgende:
- Potentielle minirenseanlæg: 200 meter
- Øvrige anlæg: 100 m
Ved planlægning af kloakprojekter i det åbne land skal ovenstående forstås således, at hvis den projekterede ledningslængde er mindre end summen af ejendomme gange den maksimale ledningslængde, er projektet rentabelt.
Ved potentielle minirenseanlæg menes ejendomme, som ved påbud skal have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen og som samtidig er beliggende indenfor en vandborings beskyttelseszone eller på jordart, der vurderes ikke-egnet til nedsivning.
Beslutning om ikke at kloakere ejendomme i det åbne land udenfor renseklasseoplande
I Spildevandsplan 2013-2017 var udpeget 12 oplande i det åbne land, der skulle spildevandskloakeres. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har efterfølgende truffet beslutning om, at der ikke skal foretages kloakering i det åbne land, hvis området ikke er udpeget i vandområdeplanerne.
Det betyder, at følgende oplande er fjernet som planlagt spildevandskloakeret i Spildevandsplan 2018-2027:
- Borg (Delopland 505_O1).
- Branderup Syd (Delopland T110).
- Harres (Delopland T007).
- Ottersbøl (Delopland T111).
- Rejsby-Ballum (Delopland T008).
- Vesterende-Østerende-Ballum (Delopland T009).
- Skast (Delopland T104).
- Randerup (Delopland T106).
- Store Emmerske (Delopland T101).
- Sæd Mark (Delopland T003).
- Øster Gasse (Delopland 531_H01).
I parentes er angivet deloplandsnummer for oplandene i Spildevandsplan 2013-2017.