Sundhedsspor

Ud over den grønne rute og transportruten foreslås etableret et sundhedsspor rundt i midtbyen. Et sundhedsspor er en afmærket rute, som kan hjælpe brugerne til at få en bedre kondi. Børn fra ti år kan også være med. Det er en præcist opmålt rute på 1-2½ km, som man går eller løber på. Når man har gennemført ruten, kan man aflæse sit kondital direkte på tavler ved målet. Man skal blot kende sin alder, sin vægt og sin højde og så se, hvor lang tid man har brugt på at gennemføre ruten.

Sundhedssporet – en opmålt rute på 1-2,5 km

Sundhedsspor er normalt placeret i skove og andre naturområder, og i Tønder Kommune findes et i Soldaterskoven nord for Tønder. Med et sundhedsspor i Tønder Midtby kommer muligheden for at dyrke motion endnu tættere på borgerne og der, hvor de bevæger sig i deres hverdag. Sundhedsområdet er ofte i fokus hos mange turister, der også prioriterer den sunde livsstil højt på ferierne – en målgruppe, der ligeledes sætter pris på natur- og kulturoplevelser.

Sundhedssporet vil løbe på de allerede udpegede ruter og skabe et forløb af stier mellem midtbyens grønne rum, legepladser og bevægelsesstationer. Sundhedssporet skal medvirke til at opfordre folk til at bevæge sig – ikke bare på den planlagte motionsløbetur, hvor kondien skal testes, men også ved at opfordre borgerne til at bruge de bevægelsesstationer, der foreslås opstillet langs ruterne.

Læs mere om Naturstyrelsens Sundhedsspor her.

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Tønder Midtbyplan er politisk godkendt.

Billeder

Grønt område

Sti med stor sten

Helsingør - Helsingborg

Playcurve