Vandforsyningsplanen omfatter primært den forsyningstekniske del af vandforsyningsområdet, mens beskyttelsen af det grundvand der anvendes til drikkevand varetages via bl.a. indsatsplaner, Statens Vandplaner og Tønder Kommunes kommuneplan.
Vandforsyningsplanlægningen tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur i Tønder Kommune og skal udarbejdes inden for rammerne af den gældende lovgivning og den fysiske planlægning. Vandforsyningsplanen skal således være i overensstemmelse med rammerne i:
- Vandplanerne for hovedvandopland 1.10 Vadehavet og hovedvandopland 4.1 Kruså – Vidå og
- Tønder Kommunes Kommuneplan 2009-2021
Tønder Kommune skal jf. Vandforsyningslovens § 14, udarbejde vandforsyningsplaner, der skal beskrive, hvorledes vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges. Kravene til vandforsyningsplanens indhold fremgår af bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.
Statens Vandplaner fastlægger følgende prioritering i forhold til retten til indvinding af grundvand og dermed forbruget af de tilstedeværende vandressourser:
- Drikkevandsforsyning,
- Grundvandsindvindingers påvirkning af miljøtilstanden i omgivelserne og
- Vandforbrug til erhvervsformål.
Beskyttelsen af det grundvand der anvendes til drikkevand varetages gennem:
- Indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse.
- Kommuneplanens retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.
- Målsætninger, retningslinjer og indsatser for beskyttelse af grundvandet i Statens vandplaner for oplandene Vadehavet og Kruså – Vidå
- Miljøbeskyttelseslovens regulering af forurenende aktiviteter.
Planportal
Tilbage til Planportalen
Status
Vandforsyningsplanen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. august 2014.
Kort
Billeder
Vandbehandling Døstrup
Vandløb
Markvanding