Grundvandsressourcen

Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne sandaflejringer udgør en væsentlig fremtidig drikkevandsressource.

Den geologiske lagserie

I Tønder Kommune udgøres den dybereliggende undergrund af vekslende sandede og lerede aflejringer fra tidsperioden Miocæn for 6-23 millioner år siden. Aflejringerne blev afsat i havet, og deres karakter afspejler de forhold, de blev aflejret under. De lerede aflejringer blev afsat i havet på dybt og roligt vand, mens de sandede aflejringer blev aflejret på grænsen mellem land og hav i delta- og oddedannelser. De forskellige aflejringssituationer skyldes overvejende variationer i det globale havniveau forårsaget af klimavariationer.

I de sidste ca. 2 millioner år har klimaet på jorden vekslet mellem varme (mellemistider) og kulde (istider). Under istiderne var Danmark under tiden helt eller delvist dækket at enorme gletschere, svarende til Indlandsisen på Grønland. Gletscherne strømmede ned over det danske landområde fra det Skandinaviske højland. I mellemistiderne steg temperaturen, isen smeltede tilbage og det danske landområde blev dækket af skov. I de to sidste mellemistider blev dele af landet, herunder dele af Tønder Kommune, dækket af hav.

Landskabet i Tønder Kommune udgøres af afrundede bakkeøer omgivet af flade smeltevandssletter eller hedesletter. Bakkeøerne er rester af et gammelt istidslandskab fra den næstsidste istid, mens de omkringliggende smeltevandssletter er yngre og stammer fra den sidste istid, Weichsel istiden. Længst mod vest findes marsklandskabet, der startede sin oprindelse efter den sidste istid.

Du kan læse mere om den geologiske lagserie i beskrivelsen af grundvandsressourcen.

Grundvandsmagasinerne

I Tønder Kommune indvindes grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder. Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres dels af sandede og grusede istidsaflejringer og de dybtliggende sandede aflejringer fra Miocæn særligt Billund Sand og Bastrup Sand.

De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 4 enheder, hvoraf de to øverste sandenheder ikke er interessante i forhold til drikkevandsindvinding, da de ligger nær terræn, er dårligt beskyttede mod nedsivende forurening og til en vis grad allerede er belastet med bl.a. nitrat.

Istidsaflejringernes 2 nederste sandenheder omfatter dels et arealmæssigt udbredt sandlegeme og dels sandet fyld i begravede dale. Sandenhederne er godt beskyttede mod nedsivende forurening. Herfra finder en stor del af vandindvindingen allerede sted.

De sandede Miocæne aflejringer i særligt Bastrup Formationen, men også Billund Formationen, udgør en væsentlig fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter den store arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en formodet god kvalitet af grundvandet. Kun en lille del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag.

Grundvandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formationen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant.

Du kan læse mere om grundvandsmagasinerne i beskrivelsen af grundvandsressourcen.