Forsyningskapacitet

Langt de fleste de almene vandværker i Tønder Kommune kan levere den nødvendige vandmængde både nu og frem til 2021. Enkelte kan levere mere end behovet. Derimod har nogle af værkerne ikke indvindingstilladelser, der er store nok.

Vandværkernes kapacitet (hvor meget drikkevand, der kan produceres) afhænger af et samspil mellem de forskellige anlægsdele:

  • hvor meget vand, der kan indvindes fra boringerne
  • kapaciteten af vandbehandlingsanlæggene (beluftning og filtrering)
  • størrelsen af rentvandsbeholderen
  • hvor meget vand rentvandspumperne kan pumpe ud på ledningsnettet.

Vurderingen af de enkelte vandværkers kapacitet er opsummeret i vandværkernes kapacitet.

Vandværkernes kapacitet er beregnet ud fra registreringen af de forskellige anlæg i forbindelse med gennemgangen i 2011. Den detaljerede vurdering af kapaciteten og opgørelsen af kapaciteten i forhold vandforbruget viser vandværkernes forsyningskapacitet i forhold til leveringskravet i form af vandforbruget i 2010 (opgjort ud fra den oppumpede vandmængde).

Vandværkernes samlede kapacitet

Vandforbruget svinger både over året og over døgnet. Der bruges mere vand om sommeren end om vinteren. Tilsvarende bruges meget vand om morgenen og om aftenen, hvorimod vandforbruget om natten er meget lavt og i nogle timer stort set nul.

Derfor ses der også på vandværkets evne og krav til levering af drikkevand pr. time (maksimalt timeforbrug) og døgn (maksimalt døgnforbrug):

  • Årlige forbrug
  • Daglige forbrug
  • Timeforbrug

Langt de fleste af vandværkerne har en acceptabel eller god kapacitet, så de kan levere det nødvendige vand, også de dage på året og de timer på døgnet, hvor forbruget er størst.

Indvindingstilladelser

De fleste vandværker i Tønder Kommune har en indvindingstilladelse, der svarer til det nuværende vandforbrug.

Indvindingskapacitet

Alle de almene vandværker i Tønder Kommune har en god indvindingskapacitet.

Vandbehandlingsanlæggene

Langt de fleste vandværker i Tønder Kommune har den nødvendige behandlingskapacitet. Enkelte kan kun lige akkurat behandle det aktuelle behov.

Rentvandsbeholderne

Størstedelen af vandværkerne har umiddelbart en for lille beholderkapacitet. Enkelte har den nødvendige kapacitet. Vandværkerne kompenserer dog for dette ved at have en større indvindings- og vandbehandlingskapacitet.

Udpumpningsanlægget

De fleste af vandværkerne har en udpumpningskapacitet der er tilstrækkelig til at klare spidsbelastningssituationerne nu og i fremtiden.

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Vandforsyningsplanen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. august 2014.

Kort

Billeder 

Kildeplads til Frifelt Vandværk

Vandbehandling på Rejsby Vandværk

Udpumpning på Toftlund Vandværk