Genbrugsbeholder

Genbrugsindsamlingen foregår via en 2- delt grøn beholder på 240 liter, der tømmes hver 4. uge. Ordningen er indført i sommeren 2008. Der er 2 rum - ét rum er til aviser, reklamer, pap og plastfolie og det andet rum er til glas, dåser, plastdunke.

Der er også mulighed for at få 2 beholdere uden skillevæg til hver af de to sorteringsfraktioner mod ekstra betaling.

Indsamling af genbrugsmaterialer er udbudt til en entreprenør indtil maj 2012 med mulighed for forlængelse. Aftalen forventes at blive forlænget indtil 2014. Afhentning og tømning foregår som udgangspunkt fra skel, men der er mulighed for at få afhentet på standpladsen, såfremt adgangsforholdene overholder de generelle retningslinjer herfor.

Der er en batteriordning, hvor batterier kan lægges i en klar plastpose på låget af genbrugsbeholderen ifm. tømning.

Ordningen er indført i 2008, og der har i denne første indsamlingsperiode været lidt problemer med at få indsamlingssystemet til at fungere efter hensigten. Den beholderudformning der er i dag, med skillevæg parallelt med lågets hængselsside, gør at det ikke er muligt at tømme de to kamre samtidigt. Isetdet tømmes beholderen i to arbejdsgange, første glas-fraktionen på siden af indsamlingsbilen og efterfølgende papir-fraktionen i indsamlingsbilens bagende. Det tager mere tid end samtidig tømning af begge fraktioner, som praktiseres i andre kommuner - og er dermed også dyrere.

Affaldsmængder
Der indsamles ca. 3.000 tons via genbrugsbeholderen. 
Udviklingen i indsamlede affaldsmængder fremgår af figuren herunder:

Over halvdelen af de affaldstyper der indsamles er papir/pap.
Fordelingen af affaldstyperne fremgår af figuren herunder:

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Affaldsplanen er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016.

Data

Der er i gennensnit indsamlet ca. 206 kg pr. husstand i 2010. Langt størstedelen af denne mængde var aviser og reklamer.

Service

Der er ikke gennemført en brugerundersøgelse de seneste år.

Borgerne virker dog glade for ordningen og muligheden for at aflevere de typisk forekommende genbrugsmaterialer ved selve husstanden.

Kommentar

I 2010 har der været afsætningsmæssige problemer med glas/flasker, som gør at en del af glasset er deponeret - denne problemstilling forventes at fortsætte de følgende år.