Der skal indenfor Gasse Vandværks indvindingsopland udføres forskellige indsatser for at beskytte grundvandet mod forurening.
Det øvre magasin i indvindingsoplandet til Gasse Vandværks indvindingsboring, DGU nr. 149.488, vurderes af Naturstyrelsen at have stor nitratsårbarhed. Den sydvestlige trediedel og en mindre del af den østlige del af indvindingsoplandet, hvor der sker grundvandsdannelse, er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). I størstedelen af indvindingsoplandet er arealanvendelsen landbrug og i mindre omfang skov og naturområder. Med udgangspunkt i arealanvendelsen er alle NFI-arealerne i indvindingsoplandet udpeget som indsatsområde (IO) til beskyttelse af grundvandet.
Gasse Vandværk har fire boringer, DGU nr. 149.218. 149.469, 149.470 samt 149.488, men vandværket indvinder alene grundvand fra den dybe boring, DGU nr. 149.488, der er filtersat i 200-224 meters dybde. Der er ved flere lejligheder registreret høje koncentrationer af nitrat i boringerne 149.469 og 149.470. Således viste analyser udtaget fra boringen 149.469 i 1993 og 2001 koncentrationer på henholdsvis 38 mg/liter og 39 mg/liter. Denne boring er som de to andre ældre boringer formentlig filtersat i et relativt terrænnært magasin, men der er kun egentlige registreringer af filterdybden for den ældste af disse tre boringer, DGU nr. 149.218, der er filtersat i 10.7-13.7 meter under terræn. Der er ikke påvist nitrat i den dybe boring, 149.488, idet analyseresultaterne i alle tilfælde har været under usikkerhedsmargenen. Der er ikke truffet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i hverken råvandet eller drikkevandet ved Gasse Vandværk.
Der er ikke registreret forurenede lokaliteter i Gasse Vandværks indvindingsopland og ej heller i de tilgrænsende arealer.
Indvindingsoplandet til vandværkets aktive indvindingsboring strækker sig inden for et større sammenhængende område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Her har staten udpeget grundvandsmagasinet, som i en mere terrænnær dybde i hele området strækker sig over magasinet, som Gasse Vandværk indvinder fra, som det 'primære' grundvandsmagasin. Staten benævner dette primære magasin "det øvre magasin". Det indebærer, at de dele af indvindingsoplandet, staten har udpeget som indsatsområder (IO), skal behandles, som hvis indvindingen skete fra det øvre magasin, uanset den faktisk sker fra et dybtliggende velbeskyttet grundvandsmagasin.
Det er i de dele af Gasse Vandværks indvindingsopland, der er udpeget som IO, der skal gennemføres indsatser for at beskytte vandet i det primære grundvandsmagasin. Gasse Vandværk og Tønder Kommune har i samarbejde formuleret indsatser, der forventes at kunne sikre grundvandets kvalitet. Indsatserne fremgår af tabellen herunder. Man kan læse mere om indsatsemnerne ved at vælge dem til venstre på siden.
Forkortelser i tabellen: Vv = Vandværk, TK = Tønder Kommune, IVO = Indvindingsopland,
VvB = Vandværksboringer og IO = Indsatsområde
Indsats |
Hvor |
Ansvar |
Tidshorisont |
Information fra vandværket |
IVO |
Vv |
Løbende |
Gasse Vandværk overvåger grund- og råvand |
VvB |
Vv |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IVO |
Vv |
Løbende |
Tilsyn med indvindingsboring og klarlægning af filterdybder i nødforsyningsboringer |
VvB |
Vv | 2017 / 2018 |
Skånsom indvinding |
Vv |
Vv |
2017 / 2018 |
25 meter beskyttelseszone |
VvB |
Vv |
Løbende |
Anden myndighed |
IO |
TK |
Løbende |
BNBO |
VvB |
TK |
2017/2018 |
Information fra kommunen |
IO |
TK |
Løbende |
Tønder Kommunes overvågning |
IO VvB |
TK |
Én gang årligt |
Tilsyn med boringer og brønde |
IO |
TK |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IO |
TK |
2017/2018 |
Opfølgning på planen |
IO |
TK/VV |
Hvert år |
Vurdering af behovet for revidering af planen |
IO |
TK |
Hvert 5. år |
Planportalen
Tilbage til Planportalen
Status
Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.
Kort
På kortet kan du finde:
Vandværkets placering
Vandværkets boringer
Vandværkets indvindingsopland (IVO)
Indsatsområde (IO)
25 meter beskyttelseszone
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)