Beredskabsplan ved forurenende ulykker

Beredskabsplan til håndtering og minimering af konsekvenser i som følge af forurenende ulykker i relation til transport af kemikalier på jernbanen langs Skærbæk Vandværks vestligste kildefelt.

Indsats
Tønder Kommune vil i samarbejde med Skærbæk Vandværk etablere en plan for håndtering og minimering af konsekvenser for grundvand og for drikkevandsforsyning som følge af forurenende ulykker i forbindelse med transport af kemikalier på jernbanen langs vandværkets vestligste kildefelt.

Baggrund for indsatsen
Med beliggenheden umiddelbart øst for jernbanen er de fire indvindingsboringer, DGU nr. 149.344. 149.352, 149.389 samt 149.628, i Skærbæk Vandværks vestlige kildefelt i risikozonen i tilfælde af en ulykker i forbindelse med transport af kemikalier. Erfaringerne fra fenol-ulykken ved Simmersted nordvest for Haderslev viser, at vandværkets indvinding er meget sårbar, hvis der sker ulykker, hvor kemikalier spredes i terrænet. Erfaringerne viser også, at det er afgørende for konsekvenserne af en mulig ulykke, at der er forinden er etableret et beredskab og aftalt en plan, sådan at foranstaltninger til håndtering og minimering af ulykkens konsekvenser hurtigt kan sættes i værk.

Tidshorisont
2017-2018.

Til toppen af siden

Planportalen

Tilbage til Planportalen

Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.