Boringer og brønde

Vi vil sikre, at boringer og brønde ikke er en forureningstrussel for drikkevandet.

Afhængig af boringer og brøndes formål vil vi som udgangspunkt ikke give tilladelse til boringer og brønde i nærmere afgrænsede områder. Vi vil sikre, at eksisterende boringer og brønde er forskriftmæssigt indrettet, og vi vil sikre, at boringer og brønde, der ikke bliver brugt, bliver sløjfet.

Udover retningslinierne herunder er der i kommuneplanen tillige fastsat retningslinier for åbne lodrette jordvarme- og jordkøleanlæg. Disse retningslinier er gældende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt i de almene vandværkers indvindingsoplande (IVO) i hele kommunen.

Retningslinje: Vi giver ikke tilladelse til etablering af nye markvandingsboringer eller fornyelse af eksisterende markvandingstilladelser, hvis de er i konflikt med almene vandværkers indvinding.

Retningslinje: Boringer og brønde til havevanding, bilvask og lignende tillades ikke i IO.

Retningslinje: Lukkede lodrette jordvarme- og jordkøleanlæg (i boringer) tillades som udgangspunkt ikke i IO uden for de almene vandværkers indvindingsområder og ej heller i vandværkernes indvindingsoplande (IVO).

Baggrund for retningslinjerne
Vi ønsker, at drikkevandsressourcen i nærmere afgrænsede områder, herunder IO, skal være sikret mod en mulig forurening via eksisterende og fremtidige markvandingsboringer samt fra boringer til havevanding, bilvask og lignende. Kommuneplanens retningslinje 7.4.1 fastlægger, at kommunen i sin administration af indvinding af grundvand prioriterer indvinding til befolkningens almindelige vandforsyning højest. Den almindelige vandforsynig omfatter husholdninger, almindeligt landbrug (ikke markvanding), institutioner og lignende højest. Indvinding til andre formål såsom vanding af afgrøder, havevanding, bilvask og lignende må derfor i tilfælde af knaphed vige til fordel for drikkevandsinteressen.

Jordvarme- og jordkøleanlæg kan udføres i boringer til varierende dybder i undergrunden. Sædvanligvis dog ikke væsentligt dybere end 150 meter. Åbne anlæg fungerer ved, at der fra en boring filtersat i et sandlag indvindes grundvand, som efter at have afgivet henholdsvis optaget varme - alt efter formålet - via en anden boring føres tilbage til det oprindelige sandlag. Lukkede anlæg udføres i en enkelt boring, hvori der installeres en eller flere slanger, som indeholder en kølevæske, der optager eller afgiver varme fra - henholdsvis til - de omgivende jordlag. Begge typer anlæg - åbne og lukkede - er ved jordoverfladen forbundet til en varmepumpe. Lukkede anlæg kan også etableres ved at udlægge slanger mere eller mindre horisontalt i et mindre eller større areal godt en meter under terrænoverfladen. Anlæg udført i boringer omtales derfor ofte som 'lodrette' anlæg. Både åbne og lukkede lodrette anlæg kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Dels er der risiko for nedsivning af forurenet overfladevand i borehullerne. Og dels kan anlæggene under uheldige omstændigheder via de cirkulerende væsker selv tilføre forurenende stoffer til grundvandet. Nedsivning af overfladevand i borehullet kan ske, hvis boringen ikke er forseglet korrekt. Boringer til disse anlæg udføres oftest som skylleboringer, hvor der under boreprocessen kun opnås ringe kendskab til jordlagene, boringen gennemtrænger. Derved forringes mulighederne for at udføre forseglingen af boringerne effektivt. Problemet med nedsivende overfladevand i borehuller betegnes ofte 'skorstenseffekt'. Forurening af grundvandet fra væsker, der cirkulerer i anlægget, kan ske fra såvel åbne som fra lukkede anlæg. Udover risikoen for forurening af grundvandet med forskellige stoffer kan jordvarme- og jordkøleanlæg give anledning til temperaturændringer i undergrunden og herved i uheldigt fald forårsage ændringer i de bakteriologiske og kemiske forhold i grundvandet. Effekten er naturligvis afhængig af anlæggets størrelsl.

Til toppen af siden