Borgerworkshop

Den 15. august 2012 var hele byen inviteret til workshop om midtbyplanen – en workshop, der havde til formål at få kvalificeret det første udkast til midtbyplanen og at skabe ejerskab til planen hos borgerne.

Workshoppen blev afholdt på Rådhuset med ca. 50 engagerede deltagere, der kom med deres vurdering af og input til midtbyplanens overordnede temaer samt de fem delområder. Der var et bredt udsnit af borgere, interessenter i midtbyen, repræsentanter fra foreninger og institutioner samt medarbejdere fra Tønder Kommunes relevante afdelinger. Derudover bragte TVSyd et direkte indslag fra workshoppen, hvor deltagere og Fagchef Lars Erik Skydsbjerg blev inteviewet.

Deltagerne blev præsenteret for det første udkast til planen, hvorefter de blev delt ind i grupper, der skulle rundt på en 'markedsplads' og arbejde med de skitserede løsninger for delområderne. På skift fik grupperne mulighed for at svare på en række spørgsmål individuelt såvel som i plenum for til sidst at komme frem til nogle svar, der er prioriteret i fællesskab.

Aftenen sluttede af med en opsamling af gruppernes arbejde i plenum.

Her ses et uddrag af borgernes input til projektgruppen:

  • "En lukning af Vestergade ved Kongevejen vil klart fremhæve begyndelsen af gågaden, fungere som invitation til at besøge bymidten"
  • "Vi skal samle bylivet på færre pladser. Vi er i Tønder og ikke i København"
  • "Man bør skilte mod og åbne op mod Anlægget"
  • "Fordelen ved at opdele byrummene omkring Skibbroen i zoner er at man kan etablere de forskellige områder som delprojekter"
  • "Det er en styrke, at der åbnes op for fleksibel brug af et nyt byrum ved Skibbroen alt efter sæson, højtider osv."

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Tønder Midtbyplan er politisk godkendt.

Billeder


Borgerworkshop

Borgerworkshop

Borgerworkshop