Sorteringsanalyser

Baggrund

Kommunale institutioner foretager sortering af affald på samme niveau som private husstande. Det vil sige at madaffald, hård plast, metal og glas sorteres for sig, og papir, småt pap og plastfolie opsamles separat.

Initiativet omfatter, at der udvælges en række forskellige kommunale institutioner (skoler, plejehjem, kontorbygninger mv.) med henblik på at gennemføre sorteringsanalyser på restaffaldet, madaffaldet og på de genanvendelige materialer.

Det skal gøre

Der skal udvælges et antal kommunale institutioner indenfor forskellige områder, hvor der efterfølgende skal foretages sortering af restaffald og genanvendelige materialer, på samme måde som for private husstande. Sorteringsanalyserne skal gennemføres for at kunne følge udviklingen, og iværksætte eventuelle tiltag for at øge genanvendelsen og højne kvaliteten.

Ressourcer og tidsplan

Der skal afsættes økonomiske midler til gennemførelse af sorteringsanalyser, enten ved brug af ekstern assistance eller til interne ressourcer.

Analyserne gennemføres hvert andet år i planperioden for de samme udvalgte institutioner.