Der er stort fokus i Danmark på at minimere mængden af affald i naturen og langs kysterne. Tønder Kommune har en lang kyststrækning, og en del af kommunen er Nationalpark Vadehavet. Vi vil derfor gerne gøre en ekstra indsats for at støtte op omkring initiativer til at mindske mængden af affald ved kysten og i naturen.
Der sorteres masser af affald i de private hjem i Tønder Kommune i dag. I det offentlige rum er der derimod meget begrænset mulighed for at affaldssortere.
Mål:
- Mængden af affald i naturen og på offentlige arealer reduceres.
- Fokus på affald i naturen hos borgerne.
- Øge genanvendelse af affald i det offentlige rum.
Initiativer:
- Tiltag omkring indsamling af henkastet affald støttes.
- Deltage i nationale/regionale projekter omkring affaldsindsamling.
- Undersøgelse af muligheden for sortering af affald i det offentlige rum
Initiativ | Tidsplan | Økonomi i kr. | Ansvarlig |
---|---|---|---|
Understøtte tiltag med frivillige aktiviteter for indsamling af henkastet affald | 2021-2026 | 600.000 | Tønder Kommune |
Deltage i projekter omkring affaldsindsamling | 2022-2026 | 500.000 | Tønder Kommune |
Undersøge muligheden for sortering af affald i det offentlige rum | 2022-2023 | 400.000 | Tønder Kommune |
Klik på det enkelte initiativ til venstre på skærmen for nærmere beskrivelse.