Understøtte tiltag med frivillige aktiviteter for indsamling af henkastet affald

Baggrund

Der foregår i dag en række initiativer, hvor frivillige organisationer, skoler mv. indsamler affald i naturen og langs kysterne. Kommunen afhenter affaldet efter aftale.

Det skal gøres

Tønder Kommune vil fortsætte med at understøtte de frivillige tiltag ved at hjælpe med praktiske initiativer såsom at afhente affaldet efter aftale, de steder der gennemføres frivillige indsamlinger af henkastet affald. Det gøres så indsamlerne let kan komme af med affaldet. Herefter vil kommunen sørge for, at affaldet afhændes til korrekt bortskaffelse. Der vil være fokus på mulighederne for at få det indsamlede affald sorteret til genanvendelse.

Tønder Kommune vil også deltage i informationen om de frivillige aktiviteter når de iværksættes, blandt andet ved brug af kommunens hjemmesider mv.

Ressourcer og tidsplan

Der skal anvendes personressourcer til formidling af eventuelle frivillige tiltag, ligesom at der skal afsættes økonomiske midler til opsætning af containere, afhentning og sortering af affald samt til bortskaffelse. Initiativet gennemføres i takt med, at de frivillige organisationer arrangerer indsamlinger i hele planperioden.