Erhvervsaffald

Tønder Kommune er tilsynsmyndighed for virksomhedernes affaldshåndtering og vi kontrollerer, at virksomhederne kildesorterer og nyttiggør deres affald, og at de overholder erhvervsaffaldsregulativet. Tønder Kommune har lovgivningsmæssigt ikke mulighed for at etablere indsamlingsordninger for genanvendeligt affald fra erhverv.

Det er den enkelte virksomheds eget ansvar at sortere og bortskaffe deres affald til nyttiggørelse.

Tønder Kommune gennemfører hvert år ca. 320 miljøtilsyn på virksomheder og landbrug. Det vurderes, at der er et potentiale for øget genanvendelse af affald. I relation til landbruget vil der specielt skulle ses på sorteringen af affald og håndteringen af farligt affald.

Mængden af affald fra erhverv er faldet fra 60.724 ton i 2009 til 55.536 ton i 2017.

Mål:

  • Mere viden om genanvendelse og affaldssortering hos virksomheder og landbrug i kommunen.

Initiativer:

  • Affaldstilsyn ved udvalgte virksomhedstyper.
  • Fokus på sortering af affald ved virksomheder og landbrug.
Initiativ Tidsplan Økonomi i kr. Ansvarlig
  Affaldstilsyn ved udvalgte virksomhedstyper 2021 + 2023 50.000 Tønder Kommune
  Fokus på sortering af affald ved virksomheder og landbrug 2021-2026 100.000 Tønder Kommune

Klik på det enkelte initiativ til venstre på skærmen for nærmere beskrivelse.