Baggrund
Der gennemføres allerede en række informationstiltag på genbrugspladserne i dag. For at kunne øge genanvendelsen af affald fra pladserne vil informationsindsatsen blive øget, og målrettet specifikke affaldstyper.
POP Ups har tidligere været gennemført ved supermarkeder mv, og har haft fokus på specifikke affaldsemner og nye tiltag i kommunen. Ideen med POP Ups vil kunne gennemføres på genbrugspladserne bestemte dage om året, og med udvalgte affaldsemner som tema.
Initiativet vil understøtte at genbrugspladserne bruges til endags events omkring formidling af diverse affaldsbudskaber, og til informationsaktiviteter generelt.
Det skal gøres
Der skal fortsat gennemføres generelle informationskampagner på genbrugspladserne, og så skal der iværksættes en særlig informationsindsats overfor træfraktionen, så kvaliteten af denne forbedres.
Der skal etableres de nødvendige praktiske foranstaltninger for gennemførelse af endags informationsaktiviteter over året. De praktiske forhold vil afhænge af emnet, der skal informeres om.
Eksempelvis kan den nye sorteringsordning for madaffald være et emne for en særlig happening på genbrugspladserne. De gennemførte events kan også foretages i samarbejde med andre organisationer/områder som f.eks. handicaporganisationer, sundhedsområdet, socialområdet mv. Dette aftales efter behov.
Ressourcer og tidsplan
Der skal hvert år i planperioden afsættes midler til information på genbrugspladserne. I 2021 skal der iværksættes en særlig kampagne i forhold til træaffald.
Der gennemføres POP-Ups på genbrugspladserne efter behov i hele planperioden. Der skal afsættes personressourcer og økonomiske midler til praktiske foranstaltninger, samt specifikke og generelle informationsmaterialer.