Generelle informationsaktiviteter over året

Baggrund

Der foretages allerede mange forskellige informationsaktiviteter over året, og disse skal fortsætte i planperioden. Det gælder blandt andet fortsat deltagelse i "Skraldiaden" (aktivitet for mindre børn, der gennemføres hvert år på genbrugspladserne), og alle øvrige relevante informationstiltag.

Det skal gøres

Der skal fortsat udarbejdes generel information til borgerne om, at de kan gøre brug af Tønder Forsynings hjemmeside og hermed få oplysning om affaldsordninger, besøgsarrangementer, rundvisning af grupper i sorteringshal og på genbrugspladser og adgang til undervisningsmaterialer mv.

Der skal fortsat gennemføres informationskampagner som hidtil, og efter behov skal der iværksættes specifikke kampagner.

Ressourcer og tidsplan

Der skal afsættes økonomiske midler til at fortsætte informationsaktiviteterne, samt ekstra midler til nye og specifikke tiltag. Informationskampagnerne gennemføres løbende over årene i hele planperioden.