Affaldsøer

Der er etableret helt nedgravede affaldsløsninger i Tønder Midtby, hvor der opsamles restaffald, plast/metal/glas samt papir/småt pap/plastfolie i de enkelte containere. De nedgravede containere til dagrenovation tømmes 1-2 gange pr. uge mens de nedgravede containere til genanvendelse tømmes 1-2 gange pr. 14. dag.
Der er etableret affaldsøer med delvist nedgravede containere ved visse boligforeninger og i sommerhusområder. Affaldsøerne opsamler de samme fraktioner som de nedgravede containere i Tønder Midtby. I nogle sommerhusområder opsamles kun genanvendelige materialer.