Den 22. december 2000 trådte EU's Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet skal sikre, at alle EU-landenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats.
Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003, hvor Miljømålsloven3 blev vedtaget. Før kommunalreformen i 2007 var målsætningerne for vandforekomsterne fastlagt ved retningslinjer i amternes regionplaner. I forbindelse med kommunalreformen fik regionplanernes retningslinjer retsvirkning som landsplandirektiv og har været gældende, indtil Staten vedtog vandplanerne.
Ved vandplanernes ikrafttræden er regionplanernes målsætninger og retningslinjer på vandområdet erstattet af vandplanen. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for, hvornår målene skal være opfyldt.
Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen. Det betyder at staten, regionerne og kommunerne er bundet af Statens vandplaner og kommunernes vandhandleplaner, når de udøver deres beføjelser i medfør af anden lovgivning. Vandplanerne er derfor det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning.
Ud over at fastsætte konkrete mål for vandområderne og vandressourcerne, fastsætter vandplanerne også de indsatser, der er nødvendige for at nå målene, hvor de ikke allerede er opfyldt.
Vandplanerne bygger på statens basisanalyser af kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, og de påvirkninger, der er resultat af menneskelige aktiviteter.
Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen og anden sektorplanlægning i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år.
Fodnoter
3) Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.