Vurdering af indvirkning på miljømålsætninger i andre planer og strategier

I nedenstående tabel vurderes affaldsplanens indvirkning på andre planers miljømålsætninger, så det sikres at affaldsplanen ikke strider imod disse.

Emne Målsætninger Vurdering

FN's 17 verdensmål:

Nr. 7, 12 og 13.

Verdensmål for bæredygtig udvikling som er væsentlige i forhold til ressourcer og affald:

  • 7. Bæredygtig energi
  • 12. Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13. Klimaindsats

Affaldsplanen medvirker på lokalt plan til at fremme en bæredygtig udvikling ved at have fokus på affaldsminimering og øget genanvendelse, og dermed vil den mindske forbruget at nye ressourcer. Samtidig reduceres mængden af affald til forbrænding, og dermed mindskes udledningen af farlige stoffer til atmosfæren til gavn for klimaet.

Med fokus på borgerrettet kommunikation om håndtering af madaffald, direkte genbrug og øget genanvendelse, samt kommunikation og vejledning målrettet byggeri, erhverv og landbrug, forventes det, at der vil være en positiv miljøeffekt ved, at fokus øges på ansvarligt forbrug og produktion.

Naturtyper- og arter:

Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) LBK nr. 1756 af 22/12/2006 – Målsætninger for Natura 2000 områder, som fremsat i de statslige naturplaner.

Målsætninger for Natura 2000 områder er at:

  • Beskytte og bevare de truede naturværdier herunder fugle- og dyrelivet.

Affaldsplanen har flere initiativer, der målretter sig minimering af affald i naturen, reduktion af affaldsmængderne og øget genanvendelse. Alle er tiltag, der understøtter en beskyttelse af natur og dyr.

EU's målsætninger om affald:

EU's affaldsdirektiv
EU's emballagedirektiv

  • Øget affaldsforebyggelse, genanvendelse og separat indsamling.
  • Krav til genanvendelse af emballager.

Affaldsplanen fremmer opfyldelsen af målsætninger om affald på EU niveau ved både at fokusere på affaldsmængder og særskilte fraktioner hos borgerne, affald fra byggeri og erhverv, større kvalitet i indsamlingen og initiativer, der understøtter mere genanvendelse og genbrug generelt.

Den nye nationale affaldsplan Kendes endnu ikke.