Bymønsteret i Tønder Kommune sikrer udviklingen i hele kommunen. Der er ligeværdigt fokus på udvikling af byer og landområder i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Der skal være vedholdende fokus på at fastholde og skabe udviklingsmuligheder for erhverv og øvrige funktioner, stabilisere befolkningstallet og om muligt befolkningstilvækst.

Mål for bymønster
Vi vil:

• udvikle kommunen som en samlet helhed, hvor bynetværk understøtter hinanden.
• styrke de enkelte byer i deres funktioner med baggrund i hver deres særpræg og styrker.
• styrke adgangen til naturen og bygge på kulturarven for at skabe attraktive bo- og bymiljøer.
• udvikle bosætningspotentialerne i UNESCO Verdensarven og Nationalpark Vadehavet uden at gå på kompromis med natur- og kulturværdierne.
• arbejde for udvikling af by- eller landsbyklynger.
• planlægge ikke kun for vækst, men også for at sikre byernes styrker og bevare deres særpræg.

Handlinger
Vi:

• styrker egnscentret Tønder, ved at tiltrække erhverv og centrale servicefunktioner, som har hele kommunen, regionen eller grænseregionen som opland.
• gennemfører by- og områdefornyelse i flere områdebyer.
• sikrer fokus på de enkelte byers særpræg og styrke, så udviklingen sker med baggrund heri.
• sikrer udviklingsmuligheder gennem arealudlæg.

Kommuneplanens bymønster har fire niveauer. Der er egnscenter, områdebyer, lokal- og landsbyer. Tilsammen danner de et lokalt netværk i kommunen.

Der er retningslinjer for:

• Tønder Kommunes bymønster
• Egnscenter og områdebyer
• Lokalbyer
• Landsbyer

Tønder Kommunes bymønster
Retningslinje 1.1.1
Kommunens større og mindre bysamfund opdeles i et bymønster bestående af egnscenter, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. Opdelingen sker på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger, særpræg og styrker.

Placering af erhverv, service, boliger, fritids- og kulturtilbud mv. skal understøtte bymønsteret.

Egnscenter og områdebyer
Retningslinje 1.1.2
Egnscenteret og områdebyerne er kommunens udviklingsdynamo, hvor større byvækst herunder bosætning, erhverv, service og offentlige formål primært bør placeres.
Egnscenteret og områdebyerne er alle beliggende i byzone.

Egnscenteret og områdebyerne skal samlet set kunne rumme virksomheder og service til et opland der rækker ud over kommune- og landegrænser.

Tønder er kommunens egnscenter, mens områdebyerne tæller Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster, Bredebro, Højer og Agerskov.

Tønder, Toftlund og Agerskov har, sammen med Skærbæk, en særlig forudsætning indenfor bosætning der rækker udover kommunegrænsen, der skal fastholdes og videreudvikles.
Højer og Løgumkloster har sammen med Bredebro særlige forudsætninger inden for henholdsvis turisme og erhverv, der skal fastholde og videreudvikles.

Lokalbyer
Retningslinje 1.1.3
I lokalbyer kan der ske udlæg af areal til såvel boligformål som erhvervsformål og til offentlige formål. 
Lokalbyerne er beliggende i byzone eller skal overføres til byzone.

Lokalbyerne er Abild, Arrild, Bedsted, Branderup, Brøns, Bådsbøl- og Husum Ballum, Døstrup, Frifelt, Rømø ByKlynge, Jejsing, Møgeltønder, Visby og Øster Højst.

Rømø ByKlynge har, sammen med Bådsbøl- og Husum Ballum, særlige forudsætninger indenfor turisme, der skal fastholdes og videreudvikles.
Møgeltønder, Abild og Jejsing har særlige forudsætninger for at understøtte bosætning i Tønder.

Landsbyer
Retningslinje 1.1.4
Landsbyer er kommunens øvrige bysamfund, der er afgrænset i kommuneplanens rammedel. Landsbyer er beliggende i landzone.

Inden for landsbyafgræsningen kan der i begrænset omfang udlægges areal til byvækst, primært til boligformål, offentlige formål, grønne områder og i mindre grad til mindre erhvervsvirksomheder, herunder håndværksvirksomhed.

Arealudlæg i landsbyer placeres som huludfyldning mellem eksisterende huse og/eller som afrunding af byen. Landsbyens udstykningsmønster og kulturhistoriske værdier respekteres og synliggøres i planlægningen, som et bidrag til at fastholde landsbyen som område for bosætning.

Inden for landsbyafgrænsningen søges eksisterende privat og offentlig service fastholdt og videreudviklet.

Landsbyer i det åbne land er Daler, Drengsted, Ellum, Hjerpsted, Hostrup, Mjolden, Randerup, Rangstrup, Rejsby, Rudbøl, Skast, Sæd, Sølsted, Østerende-Vesterende Ballum, Ø. Gasse og Sdr. Sejerslev.

Mjolden har sammen med Østerende-Vesterende Ballum, Emmerlev, Hjerpsted, Sæd, Sdr. Sejerslev og Rudbøl særlige forudsætninger inden for bosætning i og ved Nationalpark Vadehavet og marsken, der skal fastholdes og videreudvikles.

Til toppen

Tønder Kommune har i dag et egnscenter, seks områdebyer, 14 lokalbyer og en række større eller mindre landsbyer. 
Egnscenteret Tønder dækker servicebehovet for hele kommunen, men konkurrerer i fællesskab med områdebyerne med de regionale centre. I lokalbyerne er der stor variation i den daglige service. Landsbyerne danner særligt rammer om vores ildsjæle.

Vi har forventninger om, at byerne i kommunen i højere grad kommer til at samarbejde om service og andre tilbud i fremtiden, og at der derfor også vil komme til at ske ændringer i bymønsteret som følge heraf. Vi vil se på muligheden for udvikling af by- og landsbyklynger.

Redegørelsen beskriver:

• Bysamarbejde om nye kvaliteter
• Klynger og netværk af lokalsamfund
• Egnscenter og områdebyer
• Lokalbyer
• Landsbyer

Bysamarbejde om nye kvaliteter
Tønder Kommune har hidtil baseret planlægning på en forudsætning om, at vi skal planlægge for vækst. Planlægningen skaber imidlertid ikke i sig selv udvikling. Vi må forberede os på en fremtid og en planlægning, hvor udvikling også kan være udtryk for andet end støt stigende indbyggertal. Vi kan arbejde på at få nye kvaliteter ud af samarbejdet mellem vores byer.

Vi ønsker fortsat at udvikle hele vores kommune som et godt sted at bo. Men det behøver ikke at være med de samme kvaliteter overalt. Derfor lægger vi op til at arbejde både strategisk og praktisk med udvikling af klynger og netværk, der kan skabe nye kvaliteter og sikre et eksistensgrundlag for gode og robuste lokalsamfund i fremtiden.

Vores byer indgår i vidt forskellige lokale og regionale sammenhænge, og de har forskellige kvaliteter og forudsætninger for udvikling. Det er afgørende at se byernes forskellighed som en styrke, der giver dem mulighed for at bidrage på hver deres særlige måde i kommunen. Byerne skal styrke hinanden - ikke konkurrere.

Udviklingen af én by eller landsby må ikke ske på bekostning af en anden, men på grundlag af, hvad den enkelte by kan og har brug for, og ud fra en forståelse af, at Tønder Kommune som helhed har brug for stærke lokalområder.

Klynger og netværk af lokalsamfund
En byklynge eller et bynetværk består af et samarbejde mellem et antal lokalsamfund, der deler en fælles stedsidentitet, har et skæbnefællesskab, rummer fælles potentialer eller er præget af et socialt fællesskab.

Formålet med klynger og netværk er, at de enkelte lokalsamfund arbejder sammen og gør brug af hinandens styrker til at udvikle det enkelte lokalsamfund. Det handler om at arbejde sammen, bruge hinandens styrker og derigennem skabe en helhed, der er større end summen af, hvad lokalsamfundene hver især kan.

En klynge består af et samarbejde mellem byer eller landsbyer i relativ geografisk nærhed til hinanden. Klynger tager altså afsæt i et fællesskab omkring et konkret sted eller område.

Et netværk beskriver mere generelt et samarbejde baseret på meningsfulde sammenhænge mellem byer/landsbyer, men relativt uafhængigt af fysisk nærhed.

(Definition af klynger tager udgangspunkt ’Landsbyklynger som udviklingsstrategi; Muligheder og Barrierer’ udgivet af Realdania og DGI.)

Egnscenter og områdebyer
Vores egnscenter og områdebyer har meget forskellige profiler og potentialer, de supplerer og understøtter hinanden og giver derfor befolkningen et rigt og varieret tilbud af boliger, fritids-, natur- og kulturudbud. Fælles for egnscenter og områdebyer er, at de servicerer større områder som opland. Det understøtter byernes handels-, service og kulturliv. Der skal sikres arealer til et varieret udbud af erhverv og boliger. I egnscenteret og områdebyerne tager udviklingen afsæt i byernes muligheder for at tilbyde bosætning, kultur, natur samt erhverv og turisme.

Tønder er egnscenteret i kommunen. Byen skal sikres en udvikling, der kan understøtte livet og udviklingen i hele kommunen gennem alsidige tilbud inden for kultur, fritid, detailhandel og erhverv.

Områdebyerne Højer, Løgumkloster, Bredebro, Skærbæk, Agerskov og Toftlund har forskelligheder og styrker, der skal fremhæves og udvikles. Byerne har alle vækstpotentialer. De er i besiddelse af uudnyttede eller kun delvist udnyttede ressourcer, der kan realiseres til en bæredygtig vækst.

Højer - Byen i Nationalparken
Højer har status som "flække", der er udtryk for en historisk særlig rettighed til at drive handel og håndværk. Højer er en historisk by, der med sin arkitektur tydeligt afspejler byens storhedstider og historie. Med sin beliggenhed op til nationalparken får byen nye udviklingsmuligheder.

Byen er vokset op omkring Vidå. Den rummer mange fine fredede stråtækte bygninger i friserstil og har en velbevaret gammel bydel med smalle gader og et torv ved den gamle kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Byen bærer ligeledes præg af tysk 1800-tals arkitektur. Efter 2. verdenskrig blev byen udbygget mod vest. I dag er byen præget af små industrivirksomheder og småhåndværk.

Byen har en god og velrenommeret designefterskole. Der bor mange kunstnere i byen og der er turister året rundt, som kommer for at se digerne, slusen og sort sol. Det er væsentligt at bevare og videreudvikle byen og værne om dens særegne historiske bygninger og gadeforløb. Som i flere andre byer i kommunen har Højer enkelte ejendomme, der på grund af deres tilstand giver et negativt indtryk for hele området.

Løgumkloster - Kirke- og klosterbyen

Løgumkloster er egnens kirke- og klosterby og er mod nordvest vokset sammen med byen Løgumgårde. Tilsammen udgøre de befolkningsmæssigt den største af områdebyerne.

Både i Danmark og internationalt er Løgumkloster, sammen med Tønder og Rømø, en betydelig magnet for turismen i Tønder Kommune. Byen har et stort aktivitetsniveau og rummer en værdifuld kulturarv.

Byen har en smuk og velbevaret bykerne omkring den gamle markedsplads midt i centrum. Byen er bygget op omkring og præget af den store middelalderbebyggelse med Løgumkloster og Klosterkirken. Den er kendt for sin unikke kirke og kirkekultur med Refugiet, præsteseminaret og flere kirkelige efteruddannelser. Der er mange fine eksempler på ny arkitektur og smukke renoveringer af eksisterende bygninger. Byen har et bredt udbud af handels- og servicemuligheder og et rigt kultur- og fritidsliv. Allerede i 1970-erne fik byen en byudviklings- og bevaringsplan som man har bygget videre på. Byen fremstår derfor i dag som en velbevaret by, hvor der er taget hensyn til kulturarven.

Bydelen Løgumgårde ligger smukt i landskabet mellem Vongshøj og Lobæk. Langs landevejen til Løgumkloster, specielt syd for Nørre Løgum Kirke, er der opført fine eksempler på murmesterhuse og bygninger i " bedre byggeskik". Mod nord og som afrunding af byen, ligger Handicap Løgumgård, et kommunalt bo- og beskæftigelsessted for fysisk og psykisk udviklingshæmmede.

Bredebro – Stations- og erhvervsby
Bredebro er en stationsby, bygget op omkring et trafikalt knudepunkt.

Tidligere var byen berømt for sine kniplinger. I dag er byen en moderne handels– og industriby med Ecco som den største og dominerende virksomhed med hovedsæde i byen.

Byen har kun delvist bevaret sit gamle bymiljø, men der findes en del bevaringsværdige bygninger i bedre byggeskik. Der er enkelte og centralt beliggende store tomme industribygninger i byen. For at forbedre byens attraktivitet for både indbyggere og turister skal der gennemføres en samlet plan for byudviklingen, hvor borgere og industri kan trives side om side, samt en bevarende lokalplan. Toosbuys Torv har givet byen et fint løft og skaber positiv synergi, f.eks. har byens købmand udvidet.

Skærbæk - Byen tæt på Rømø
Skærbæk er en stationsby og en vigtig handels- og oplandsby med købstadspræg tæt på vadehavet. Den er trafikalt knudepunkt med forbindelse til Rømø.

Byen har en helt unik beliggenhed oppe på geestranden og med udsyn over marsken. Den har købstadspræg og en fin karakter med forretninger i centrum. Kirken er det dominerende element – den kan ses langvejs fra.

Byens fine og særprægede arkitektur sikres af en bevarende lokalplan.

Skærbæk Fritidscenter med kunstnerhus, sports- og aktivitetscenter samt feriehuse er byens store aktiv, der gradvis er udviklet og som tiltrækker både turister, de unge og byens egne borgere. Oldtidsparken, der formidler jernalderens vadehavshistorie er et fint eksempel på nutidens formidling af kulturarven.

Toftlund - Kultur- og foreningsliv
Toftlund er handelsby for det omkringliggende opland og har et bredt udvalg af butikker og et aktivt kultur- og fritidsliv.

Byens arkitektur bærer præg af den tyske forbindelse og mange af byens ældre bygninger er bygget i den tyske periode op til 1. Verdenskrig. Byen var administrationsby og trafikalt knudepunkt. Flere af de markante bygninger er opført som administrationsbygninger i den tyske periode. Byen har en særegen kirke med en tilbygning i tysk herregårdsstil med tre gavle. Byen har et aktivt handelsliv, et godt kulturmiljø med biograf og kulturhus, en musikskole og en golfbane. Toftlund fungerer som oplandsby for de tilgrænsende kommuner. Byen har udviklet sig tilfældigt og trænger til en samlet helhedsplan for byens fremtidige udvikling samt en bevarende lokalplan.

Agerskov – Midten af Sønderjylland
Der er tre skoler i byen: Den kommunale folkeskole med overbygning, Den Kristne Friskole og Agerskov Ungdomsskole af 1919. Byen har et godt erhvervs- og handelsliv med gode butikker samt en del mindre industri. Området er et typisk landbrugsområde. Der er mange foreninger i Agerskov, der gør en stor indsats for at skabe en spændende hverdag. Agerskov er den by i Tønder Kommune, der er beliggende nærmest den østjyske motorvej, Agerskov har derfor et særligt bosætningspotentiale.

Lokalbyer
Vores lokalbyer er rige på drivkræfter og bosætningspotentialer. Derudover har de forskellige potentialer inden for turisme, detailhandel, service eller erhverv. I lokalbyerne skal der være mulighed for forskellige udbud af boliger og erhverv. Der skal skabes udviklingsmuligheder ud fra lokalbyernes unikke særpræg og selvopfattelse.

Brøns - Vejklyngeby
I Brøns kan vi stadig aflæse et ældre bebyggelsesmønster, hvor gårde og huse lå grupperet omkring et slynget og forgrenet vejnet.

Brøns har sin særlige kvalitet i beliggenheden ved ådalen i overgangen til det åbne land og marskarealerne mod vest. Byen er derfor særlig sårbar over for bebyggelse eller beplantning, der slører bebyggelsens særlige beliggenhed.

Bådsbøl-Ballum - Vejklyngeby
Bådsbøl-Ballum er en ældre gård- og husbebyggelse, der ligger omkring et let forgrenet vejnet.

Den særlige landskabelige placering og udsigten til Vadehavet i den vestlige del af byen hører til byens særlige kvaliteter, som man fortsat bør værne om. Som helhed er byen sårbar over for yderligere fortætning med nyere parcelhuse. Se under Husum-Ballum

Husum-Ballum - Vejklyngeby
I Husum-Ballum lå den ældre gård og husbebyggelse samlet langs et let forgrenet vejnet. I byen er flere af de ældre egnstypiske gårde og huse bevaret. Gårde og huse hører til den ældre bydannelse, ligesom der i landsbyen findes flere fine bygninger i Bedre Byggeskik.

Byens særlige kvalitet ligger primært i den høje koncentration af bevaringsværdige enkeltbygninger, der giver landsbyen karakter.

Møgeltønder – Velbevaret historisk helhed
Møgeltønder er sammensat af flere selvstændige bebyggelsesmønstre. Tilsammen danner disse mønstre en usædvanlig helstøbt og velbevaret helhed.

Møgeltønder hører til vores bedst bevarede byer, og den er i dag præget af omfattende bevaringsarbejde, som er foretaget gennem årene for at sikre byens bevaringsværdier. Møgeltønder og det omkringliggende landskab bør omgås med den allerstørste respekt og omhu. For at beskytte landskabet bør området syd for byen friholdes for bebyggelse eller tæt beplantning. Den præcise overgang mellem geest og marsk, der er typisk for byen må ikke sløres.

Abild - Fra landsby til forstadsby
Syd for kirken i Abild finder vi endnu rester af den oprindelige landsbystruktur. I dag er den oprindelige struktur stærkt opløst. Ophævelsen af landsbyens fælles jord begyndte i 1770´erne og en brand i 1805, hvor en stor del af byen blev lagt i aske, betød en større udflytning af byen. Mellem moderbyen og udflytningen voksede i det følgende århundrede en spredt bebyggelse frem. Den blev hovedsagelig koncentreret langs Nørrevej. På den måde fik byen et meget langstrakt øst-vestligt forløb. Her er der siden 1950´erne kommet store parcelhuskvarterer til, der helt har fjernet 17-1800-tallets landsbykarakter. Sammen med bebyggelsen danner vestbyens beplantning en markant grænse mod det åbne land. Vi kan ligeledes opleve en klar afgrænsning mod engarealerne i øst.

Arrild - Landskabsby
Når man kommer til Arrild er det første man får øje på den flotte kirke. Præstegården ligger vest for kirken med præsteskoven i baggrunden. I præsteskoven finder vi et fint stisystem hvor man kan besigtige bl.a. fæstningsanlægget fra 1. Verdenskrig. Arrild ligger særdeles naturskønt. Uanset årstid, byder naturen her på smukke og intense oplevelser. Vi har bl.a. det helt unikke, lyngbevoksede område "Helm Polde", der grænser op til det meget populære feriested Arrild Ferieby, der blev etableret fra år 1976 og frem. Feriebyen har i dag omkring 400 privatejede feriehuse.

Bedsted - Sammenvokset by
Bedsted har en spændende struktur. Byen har reelt tidligere bestået af tre dele, nemlig en gammel fortebebyggelse, der ligger nærmest "Bedsted bjerg", en vejbebyggelse, der følger Sivkrovej og endelig kirken, der ligger mellem byen og Arndrup Mølle. Langs Sivkrovej findes den ældste bebyggelse med flere huse, der skriver sig tilbage til 1700-tallet. Kirkevej er præget af det byggeri, som kom med jernbaneforbindelsen, den oprindelige station, kro og købmandshandel.

Branderup – Mejeriby
Branderup Andelsmejeri, som blev stiftet i 1888, blev et vendepunkt for Branderup. Mejeriets placering var ideel i forhold til leverandørerne, da der lå mange gårde omkring byen. Byen blev bygget op omkring mejeriet, for med transporten til og fra mejeriet med hestevogn blev der jo straks brug for hjulmager, smed, rebslager og produktion af smørdritler. I 1904 blev der bygget en station til "æ Kleinbahn" der i løbet af nogle år fik status som den største godsbanestation ved Haderslevs Amts "Klein-baner".

Døstrup – Sogneby
Vest for hovedvejen mellem Tønder og Ribe, er Døstrup stadig præget af gamle velholdte gårde og huse. Langs hovedvejen og nær jernbanen ligger stationsbyens bebyggelse fra århundredeskiftet med huse i tysk jugendstil. Sognebyen var centrum for handel og håndværk. Mejeriet oprettedes i 1887 ved hovedvejen. Det var især kendt som smørmejeri og fungerede i over 100 år - men er nu nedlagt.

Frifelt - Rødder fra teglværksbyen
I 1840 var der kun et hus i Frifelt - et kådnersted, mindre landbrug - som allerede dengang blev betegnet som Frifelt. Foruden landbruget blev der drevet kro, købmandshandel og rebslageri, fra ejendommen. Helt op til sidst i 1890'erne var der stadigt kun ganske få huse i landsbyen, men i 1898 blev teglværket opført i Frifelt. Det betød, at der kom flere indbyggere til byen. Jernbanen kom til byen i 1911. Teglværket blev nedlagt omkring 1919 og jernbanen lukkede i 1937.

Rømø Byklynge – De tre byer
Havneby, Kongsmark og Toftum er tre byer, der ligger i umiddelbar nærhed af hinanden langs landevejen. De har derfor en naturlig tilknytning til hinanden og en fælles interesse for at fastholde bosætningen på Rømø.

Jejsing – Vejklyngeby
Langs sidegaderne i Jejsing ligger gårde og huse uregelmæssigt fordelt i klynger. Landsbyen kan efter sin oprindelse opdeles i to dele - "bondebyen" mod vest, der består af det gamle Jejsing og "stationsbyen" mod øst, der opstod efter anlægget af jernbanen i 1867. Den gamle del er præget af småhuse, tidligere husmandssteder og stuehuse til nu nedlagte gårde. Mange om- og tilbygninger samt moderniseringer gør det for mange bygningers vedkommende svært at genkalde bygningernes oprindelige udseende og funktion.

Visby – Stationsby
I Visby findes endnu et møllehus og magasin efter en nedlagt vindmølle. Vindmøllen nedbrændte omkring 1920. Stationskroen ligger ved baneoverskæringen ved vejen mellem Visby og Sølsted. Stationskroen blev opført i 1890 i tysk stil. Siden er den ombygget til Visby Fritidscenter.

Øster Højst – Oprindelig en forteby
Den gamle bydel omkring kirken opleves intim. Bydelen har specielt mod øst en fin afslutning, hvor man kan opleve kig mod kirken. Den ældste bebyggelse er samlet omkring kirken og langs Smedegade nord for kirken. Denne del af byen har stadig en smule karakter af forteby. Syd for kirken er Klodsgade og Kirkegade et gammelt bymiljø med flere gamle huse.

Landsbyer
Vores Landsbyer, store som små, har bosætningspotentiale og gode rammer for vores ildsjæle, der arbejder med at drive og påvirke udviklingen af deres område.

Landsbyer der har en folke- eller friskole, er beliggende i særligt naturskønne områder, eller der har god tilgængelighed til infrastruktur eller service, er særligt attraktive for bosætning. Der er også landsbyer, der, hver for sig eller sammen med andre landsbyer, har potentialer inden for turisme, detailhandel, service eller erhverv.

Landsbyernes historiske bebyggelsesstrukturer bibeholdes og videreføres, og det er væsentligt, at skabe og fastholde adgang til den omkringliggende natur. I forhold til boligudvikling er det væsentligt, at allerede eksisterende bygninger eller byggefelter udnyttes inden der udvides. Det er vigtigt, at fastholde en klar afgrænsning mellem bebyggelse og landskab. Landsbyer ligger i landzone.

Der er eller kan være behov for at udpege områder til center-, bolig-, erhvervsområder eller offentligt formål. Funktionsopdeling er hensigtsmæssig af administrative årsager. Det giver mulighed for at lokalplanlægge udviklingen - f.eks. kan en lokal virksomhed sikres mulighed for at udvide, eller miljøfølsomme områder, som boligområder, kan holdes adskilte fra miljøtunge funktioner, f.eks. smedevirksomhed.

Til toppen