Kystsikring i Tønder Kommune

Kyststrækningerne i Tønder Kommune hører til de mest værdifulde og rekreative naturområder i landet. Dem skal vi beskytte. Gennem årene er der bygget diger for at beskytte bebyggelser og menneskeliv. Der er diger på næsten hele strækningen fra grænsen mod Tyskland og til kommunens nordlige grænse. Der er også diger på Rømø.
Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvor det bliver nødvendigt at sikre naturen og kysten med nye anlæg i fremtiden.

Styrker ved kystbeskyttelse
Kommunen har et effektivt beredskab. Vi beskytter befolkningen, naturen og bebyggelsen mod stormflod og erosion fra havet. Vi observerer digernes tilstand regelmæssigt, og vi sikrer, at digerne kan modstå stormflodernes rasen. Det gør vi sammen med Kystinspektoratet og Digelagene. Tønder Kommune sørger for driften af Det Fremskudte Dige. Digelagene sørger for driften af de øvrige diger.

Fokus på kystbeskyttelse
Prognoser forudsiger, at klimaforandringer vil øge vandstanden. Der vil være øget risiko for oversvømmelse af områder nær kysten. Øget vandstand kommer til at berøre hele landet og ikke kun Tønder Kommune. Derfor skal vi holde os løbende orienteret, og vi skal medvirke i regionalt samarbejde om, hvornår anlæg for kystsikring må tillades og gennemføres.

Mål for kystbeskyttelse
Vi ønsker at beskytte bebyggelse og menneskeliv mod stormflod og erosion fra havet. Vi vil samtidig gøre det nemmere at få adgang til kyster og strande, og vi vil forbedre mulighederne for at færdes langs strandene.

Afsnittet indeholder:

Kommunen ønsker at beskytte befolkningen, naturen og bebyggelsen mod stormflod og erosion fra havet. Vi vil samtidig gøre det nemmere for befolkningen og gæster at få adgang til kyster og strande. Vores rekreative værdier skal bevares og udvikles, samtidig med at vi beskytter kysterne og de naturlige processer i naturen.

Mål for kystsikring
Vi vil:

  • beskytte befolkningen, naturen og bebyggelsen mod stormflod ved at vedligeholde de eksisterende diger.
  • beskytte befolkningen, naturen og bebyggelsen mod erosion fra havet.
  • sørge for, at digernes tilstand og funktion som sikkerhed mod oversvømmelse vægtes højere end rekreative hensyn.
  • med øje for balance mellem beskyttelse og adgang til naturen,  sikre og forbedre adgang til kyster og strande og forbedre mulighederne for at færdes langs strandene.
  • bevare kyster og strande med mange rekreative tilbud.
  • bevare de naturlige kyster og beskytte naturlige processer i naturen.

Handlinger
Vi:

  • foretager, i samarbejde med Kystdirektoratet og Digelagene, regelmæssige observationer af digerne og sluserne i digerne.
  • vedligeholder Det Fremskudte Dige, så det er i forsvarlig stand.
  • sikrer et effektivt beredskab.

Tønder Kommune er ikke myndighed for anlæg af kystbeskyttelse. Myndigheden er Kystdirektoratet, som forvalter efter Kystbeskyttelsesloven.

Kommuneplanen beskriver ikke retningslinjer for kystsikring, men nedenfor beskrives den praksis, som Tønder Kommune lægger til grund i sine udtalelser til Kystdirektoratet.

Der er retningslinjer for:

Kystbeskyttelse til særlige formål
Retningslinje 7.9.1
Kystbeskyttelse kan kun foretages, hvor det tjener til at beskytte eksisterende helårsbebyggelser, infrastrukturanlæg eller væsentlige samfundsinteresser.

Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
Retningslinje 7.9.2
Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg der skæmmer landskabet, er uvirksomme/unødvendige/mangelfulde, generer nabostrækninger eller som hindrer/vanskeliggør offentlighedens adgang bør ombygges eller fjernes.

Der hvor et eksisterende kystsikringsanlæg er blevet uvirksomt, eller unødvendigt vil kommunen anbefale ikke at imødekomme ansøgninger om renovering eller udbygning af kystsikringsanlæg.

Kystbeskyttelse og havdiger
Retningslinje 7.9.3
Eksisterende havdiger, der beskytter befolkningen og væsentlige samfundsinteresser mod stormflod, bevares og vedligeholdes. Digelagene afholder udgifterne vedrørende de private digelag. Tønder Kommune afholder udgifterne til Det Fremskudte Dige.

Til toppen

Kysterne i Tønder Kommune er varierede og værdifulde. Kommunen ønsker, at disse værdier bevares og udvikles i højere grad, end tilfældet er i dag. Kommunen vil lægge særlig vægt på, at bevare naturen i kystområderne og de lavvandede marine områder. De dynamiske processer i naturen som f.eks. erosion, pålejring af materialer havet og periodiske oversvømmelser skal kunne foregå uhindret. Der skal tages hensyn til flora og fauna. Digerne skal holdes i forsvarlig stand.

Redegørelsen beskriver,

Generel kystsikring, som moler, høfder, sandfodring, stensikring m.m.
Offentlighedens adgang til kysterne og strandene skal bevares og forbedres. Det gælder især ved sommerhusområder og badestrande. Det gælder også, hvor strande og kyster har andre væsentlige rekreative værdier og naturoplevelser at byde på. Befolkningens benyttelse af kysten skal vurderes i forhold til den natur, der samtidig ønskes beskyttet.

Etablering af anlæg, der kan beskytte kysten, har ofte en negativ virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de naturlige processer, der foregår ved en kyst. Derfor skal etablering af disse anlæg som udgangspunkt undgås, eller etablering skal ske under hensyntagen til Planlovens Kapitel 2a om planlægning i kystområderne.

Som hovedregel ønsker kommunen kun at anbefale udførelsen af anlæg til kystbeskyttelse, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at modvirke erosion på kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser ved stormfloder og lignende.

Kystbeskyttelse og Vadehavet
Den danske del af Vadehavet strækker sig fra Skallingen i nord til Sild i syd. Da kystområderne ligger tæt på havets overflade, har beskyttelsen mod højvande altid haft stor prioritet i Ribe/Tønder-området. Det ældste dige, som ligger mellem Højer og Rudbøl, blev opført i 1556 og der er bygget mange flere diger i området siden da.

Efter en voldsom stormflod i januar 1976 blev det besluttet at sikre Tøndermarsken ved opførelse af et nyt dige - Det Fremskudte Dige - sammen med vore tyske naboer. Diget har en højde på ca. 7,30 meter DVR 90, og blev bygget i perioden 1979 - 1981. Men også de ældre diger som Ballum - Astrup Diget og Rejsby Diget er blevet forstærket gennem tiden.

Udførelse af kystbeskyttelse og kystsikring reguleres af Lov om kystbeskyttelse. Loven administreres af Kystdirektoratet, der afgør, om der kan gives tilladelse til kystbeskyttelse. Det sker efter at have indhentet udtalelser fra en række instanser.
Digernes tilstand og funktion som sikkerhed mod oversvømmelse prioriteres i forhold til rekreative hensyn.

Kystbeskyttelse og klimaforandringer
Prognoserne forventer stigende havspejl som følge af klimaforandringerne. Resultatet heraf er øget risiko for oversvømmelse af de kystnære områder. Der er fortsat stor usikkerhed om, hvilket havspejlsscenarie, der er mest realistisk, men det er ganske givet, at der er behov en overordnet vurdering af, hvilke områder, der er størst risiko for oversvømmelse af.

Vi forventer, at der i fremtiden kan opstå et større ønske om at beskytte kysten. Spørgsmålet om havspejlsstigninger kommer til at berøre hele landet, og er ikke kun et lokalt problem i Tønder Kommune. Kommunen vil derfor holde sig løbende orienteret på området.

Til toppen

 

 Faktaboks

Kystbeskyttelsesanlæg er tekniske anlæg, som skal sikre kysten mod nedbrydning fra havet.: moler, kystværn, diger, bølgebrydere og broer.

Tilladelse til kystbeskyttelse gives af Kystdirektoratet.

Se også Klimatilpasningsafsnittet for bla. risikokort for oversvømmelse af havvand.

 

 Billeder

Kommunen ønsker at beskytte befolkningen og væsentlige samfundsinteresser mod stormflod og erosion fra havet.

Vidåslusen