Natur i Tønder Kommune

Tønder Kommunes naturperler er de store moser, hederne og strandengene på Rømø. Områderne er forholdsvis fattige på næringsstoffer, men her lever dyr og planter, som er blevet sjældne andre steder. Vi har også andre naturtyper. De er vigtige både som levesteder og som "trædesten" for vilde dyr og planter.

Styrker i naturen - moser og heder
Der er mange store moser i Tønder Kommune. Sammen med de store klitheder på Rømø byder de på en særlig naturoplevelse af noget ´stort og vildt´. Moserne var tidligere langt større. De rester, der er tilbage, viser derfor de landskaber, som prægede kommunen for 100 år siden. Der er afsluttet et og igangsat et nyt EU-LIFE-projekt i to moser for at forbedre forholdene.

Fokus på naturen 
Omstruktureringen i landbruget giver et større pres på naturen. Markerne bliver større. Hegn og små hjørner med natur er tit i vejen. Derfor bliver det vanskeligere for vilde dyr og planter at sprede sig fra et naturområde til et andet. De sårbare, næringsfattige naturområder får tilført næringsstoffer gennem luften fra de mange husdyrbrug. Tidligere tiders udnyttelse af småarealer til græsning og høstning af hø er i dag ofte for besværlig. Derfor opgives enge og overdrev og gror til. Blomster og insekter - især sommerfugle - forsvinder.

Overordnet mål for natur
Vi vil lave projekter, som fastholder og forbedrer tilstanden af naturområderne. Det skal ske både indenfor og udenfor NATURA 2000. Vi vil være særlig opmærksomme på mulighederne for projekter, som kan begrænse udledning af kvælstof og okker. Vi vil prioritere projekter til fordel for truede arter.

Afsnittet indeholder:

Vores mål er at sikre og forbedre naturværdierne både indenfor og udenfor NATURA 2000-områderne. Tønder Kommune vil i den forbindelse samarbejde med nabokommuner, stat, Nationalpark Vadehavet og tyske samarbejdsparter om denne opgave.

Mål for natur
Vi vil:

  • arbejde aktivt for at lave projekter, som bevarer og forbedrer naturtilstanden i naturområderne. Dette vil ske i samarbejde med lodsejerne.
  • lægge vægt på projekter, der er afledt af de statslige naturplaner. Det gælder både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne.
  • bevare og forstærke de økologiske forbindelser mellem naturområderne. Det gælder især inden for Grønt Danmarkskort. 
  • sikre, at de økologiske forbindelser knyttes til tilsvarende forbindelser og naturområder også udenfor kommunen.
  • give særlig opmærksomhed til projekter, som kan reducere udvaskning af okker og næringsstoffer til vandmiljøet.
  • fastholde og udvikle det gode faglige samarbejde med staten, organisationer, nabokommunerne og med Tyskland.
  • udarbejde en naturkvalitetsplan.

Handlinger
Vi:

  • gennemfører naturgenopretningsprojekter i Hønning Mose og Kongens Mose med støtte fra EU-LIFE.
  • støtter projekter, der skal forbedre forholdene for truede dyrearter, f.eks. oprensning af vandhuller til løgfrø.
  • samarbejder med Nationalpark Vadehavet om projekter, hvor vi har fælles mål, f.eks. pleje af særlige naturtyper.
  • samarbejder med vores tyske kolleger om grænseoverskridende naturindsatser.
  • vurderer effekten af okkersøer, for at se om de kan forbedres.

Tønder Kommune vil fastholde og udvikle naturværdierne både indenfor og udenfor NATURA 2000-områderne. Dette afsnit beskriver, hvilke retningslinjer der gælder for at tage hensyn til naturværdierne.

Der er retningslinjer for:

Naturområderne
Retningslinje 2.5.1
Vi tager afgørende hensyn til naturværdierne i naturområderne. Ændring af arealanvendelsen, der forringer kvalitet og størrelse af naturområder, kræver kommuneplantillæg. Se kortbilag.

De potentielle naturområder
Retningslinje 2.5.2
I de potentielle naturområder tager vi hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at skabe nye naturarealer bør ikke forringes. Se kortbilag.

Udvidelse af husdyrbrug
Retningslinje 2.5.3
Ved udvidelse af husdyrbrug vil det blive vurderet, om projektet vil påvirke eller forringe Natura 2000 områder og andre beskyttede naturområder. Det vil også blive vurderet, om projektet vil påvirke fredede plantearter og dyrearter.

Økologiske forbindelser
Retningslinje 2.5.4
Dyre- og plantelivets muligheder for spredning, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, må ikke forringes i væsentlig grad. 
Hvis spredningsmulighederne bliver påvirket væsentligt, f.eks. ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, skal der etableres faunapassager eller erstatningsnatur der øger spredningsmulighederne. Disse skal etableres på en måde, at påvirkningen reduceres til et acceptabelt niveau. Se kortbilag.

Særlig næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
Retningslinje 2.5.5
På og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer må der ikke etableres eller udvides anlæg herunder husdyrproduktioner, som forringer den biologiske mangfoldighed væsentligt. Se kortbilag.

Lavbundsarealer og lavbundsarealer der kan genoprettes
Retningslinje 2.5.6
Lavbundsarealer og Lavbundsarealer der kan genoprettes må ikke gives en planmæssig status, som gør det besværligt eller umuligt at genoprette det naturlige vandstandsniveau. Se kortbilag.

Lavbundsarealer skal friholdes for byudvikling og byggeri, anlæg m.v., som kræver landzonetilladelse, hvis dette kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes.

Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder)
Retningslinje 2.5.7
I Natura 2000-områderne kan der ikke gennemføres byggeri, anlæg eller andre aktiviteter, som forringer naturtyper eller levesteder for de arter, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder også, hvis aktiviteterne forstyrrer arterne væsentligt. Der samme gælder for aktiviteter udenfor Natura 2000-områderne, som har effekt ind i områderne.

I Natura 2000-områderne må der ikke:

  • udlægges arealer til byzone eller sommerhusområder.
  • udlægges arealer til råstofindvinding.
  • planlægges eller udføres større vejanlæg eller sideanlæg.
  • planlægges eller udvides jernbaner, lufthavne, havne, opfyldning på søterritoriet vindmølleklynger og -parker,
  • lossepladser og anlæg for deponering.

Grønt Danmarkskort
Retningslinje 2.5.8
Inden for Grønt Danmarkskort vil vi arbejde for at skabe uforstyrrede sammenhænge mellem de eksisterende værdifulde naturområder. Vi vil arbejde for at naturområderne bliver forbundet, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Hvis der etableres anlæg eller lignende, der forringer spredningsmulighederne, skal der laves foranstaltninger, der reducerer påvirkningen. Dette kan f.eks. være faunapassager eller erstatningsnatur der øger spredningsmulighederne. Se kortbilag.

Til toppen

I Tønder Kommune ligger nogle af landets store naturområder. Områderne er mere åbne og har et dyre- og planteliv, som er forskelligt fra det, man kan opleve f.eks. i det østlige Danmark. Naturen er mere "vild".

Redegørelsen beskriver:

De sønderjyske moser tørrer ud
For 100 år siden var moserne meget mere udbredte i Sønderjylland. Mere end 90% er nu gravet væk og afvandet. Der ligger dog stadig rester af denne særlige naturtype tilbage - især i Tønder Kommune. Nogle af moserne er dog så store, at den ´rigtige´ natur er begrænset inde i de midterste dele. Moserne er dog altid påvirket af afvandingen. Hvis de ikke skal gro til, skal der laves restaureringsprojekter, som genskaber den naturlige vandbalance. Der er afsluttet et og igangsat et nyt EU-LIFE-projekt i to moser, som har til formål at genskabe moserne.

Hederne - en rest af gamle landskaber
Også hederne fyldte meget mere i det gamle Sønderjylland. Her er der også kun små rester tilbage, bl.a. ved Helm Polde og Ålbæk. Rømøs heder er af en særlig type – ”klithede”. Denne er almindelig langs den danske vestkyst, men sjælden og truet i Europa. Klitheden er derfor en prioriteret naturtype på EU's habitatdirektiv, og Danmark har en særlig forpligtelse til at bevare og pleje klitheden.

Næringsfølsomme naturarealer
Moser, heder og overdrev er fra naturens hånd næringsfattige. De dyr og planter, som lever her, er tilpasset de magre vilkår. De bliver udkonkurreret af andre arter og forsvinder, når naturarealerne får tilført gødningsstoffer, for eksempel kvælstof via ammoniak fra luften.

Næringsfølsomme naturarealer er blevet sjældne, og det er de arter, der lever her også. Hvis de skal bevares, skal man begrænse belastningen med luftbårne kvælstofforbindelser. Der er opstillet nogle anbefalede grænser for, hvor meget kvælstof de forskellige naturtyper kan tåle. I Tønder Kommune er grænserne overskredet mange steder.

Næringsfølsom natur og husdyrbrug
Husdyrbrug afgiver bl.a. ammoniak, som transporteres med luften over betydelige afstande. Når et husdyrbrug skal udvides, kræver husdyrloven, at kommunen bl.a. skal vurdere, om ammoniaknedfaldet vil påvirke næringsfølsomme naturtyper. Hvis det er tilfældet, skal påvirkningen begrænses til et acceptabelt niveau.

Naturområder
Naturområderne er områder, hvor der er særlig mange arter eller hvor der er sjældne og truede arter. Her er der behov for særlig beskyttelse. De vil få særlig opmærksomhed, når der skal laves indsatser til naturforbedringer. 
I de potentielle naturområder er der gode muligheder for at skabe værdifuld natur. Men de har i dag ikke samme værdifulde indhold af arter og naturtyper, som de særlige naturbeskyttelsesområder. Områderne har endvidere et potentiale som økologiske forbindelser mellem naturområderne. På kortbilag er de to typer naturbeskyttelsesområder angivet med samme signatur.

Mange naturområder er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens §3 og må ikke fjernes eller påvirkes uden særlig tilladelse. Det gælder særligt udpegede vandløb samt søer, moser, enge, heder og overdrev af en vis størrelse og med et vist indhold af vilde dyr og planter. §3-arealerne kan ses på Arealinfo's hjemmeside. Bemærk, at kommuneplanens naturbeskyttelsesområder ikke er de samme som naturbeskyttelseslovens §3-områder.

Ådalene - naturens landeveje
Dyr og planter skal kunne spredes imellem naturområderne. Arterne springer over de dyrkede arealer, som ikke byder på mange levemuligheder. På kortbilag er angivet økologiske forbindelser, hvor afstanden mellem naturområder er forholdsvis lille, og hvor spredningen kan foregå lettere end andre steder. Vandløb er et godt eksempel. I disse strøg er det særlig vigtigt at kvaliteten af naturområderne fastholdes og forbedres.

Ådalene er vigtige økologiske forbindelser. Her ligger ekstensivt udnyttede arealer i tæt rækkefølge. Samtidig er der et rigt plante- og dyreliv på engene, hvis de drives ekstensivt med græsning og høstning. Strukturudviklingen i landbruget har ført til, at driften af engene enten opgives eller intensiveres. Derved mister å-engene noget af deres biologiske værdi.

Lavbundsarealer 
Store dele af Tønder Kommune var tidligere dækket af moser og kær. En stor del af disse lavbundsarealer er i dag drænede og indgår ofte i normal landbrugsdrift. Kvaliteten af vandmiljøet kan forbedres væsentligt, hvis der gennemføres vådområde-projekter, hvor næringsstoffer fra landbrugsarealerne tilbageholdes. Lavbundsarealerne er velegnede til dette formål, også fordi den dyrkningsmæssige værdi som regel er begrænset. 
Vådområdeprojekter giver et større naturindhold. Områderne kan genoprettes ved at udnytte offentlige midler fra vandmiljøplanerne, kombineret med private midler, der har til formål at forbedre naturen. Enkelte lavbundsarealer er pumpet, i kommuneplansammenhæng betegnes de som lavbundsarealer, der kan genoprettes.

Okker
I lavbundsarealerne og moserne er der ofte jernholdige lag (pyrit), som omdannes til okker, når jorden bliver drænet. Okker er skadeligt for fisk og andre vandlevende dyr. De okkerpotentielle områder er kortlagt, så der kan laves projekter, der begrænser udledningen til vandløbene. 
Konkrete projekter til genopretning af vådområder og begrænsning af okkerudvaskning gennemføres kun, hvis der er stor tilslutning blandt lodsejerne og som hovedregel kun på grundlag af frivillige aftaler.

Energipil
Energipil er en god mulighed for at skaffe alternativ energi. Samtidig kan overskydende næringsstoffer fra markerne opfanges, inden de havner i vandløbene. Men energipil er en monokultur, som ikke levner meget plads til anden natur. Derfor kan energipil ikke forenes med beskyttelseshensynene i naturområderne. Hvis de plantes i ådalene, bliver det værdifulde landskab sløret, og ådalens funktion som økologisk forbindelse bliver ringere.

Der må ikke plantes indenfor åbeskyttelseslinjen, som er 150 m fra de større åer (naturbeskyttelseslovens § 16), og der skal levnes plads til at vandløbene kan renses op efter regulativernes bestemmelser.

NATURA 2000 - internationale beskyttelsesområder
EU har udsendt direktiver om naturbeskyttelse, som medlemsstaterne skal omsætte i deres lovgivning. Samtidig skal staterne udpege særlige områder, hvor der skal gøres noget aktivt for at sikre, at naturtyper og arter kan overleve, også på længere sigt. Det er NATURA 2000-områderne. I Danmark er godt 7% af landarealet udpeget - i Tønder Kommune er den samme andel 19%. Der er altså meget mere natur, som har international betydning i Tønder Kommune end i landet som gennemsnit.

Staten har lavet planer for de enkelte områder, som skal sikre, at arter og naturtyper kan overleve, også på længere sigt. Kommunerne skal igennem deres handleplaner og indsatser omsætte planerne til virkelighed.

Grønt Danmarkskort
Kommunen har med Naturplan Danmark fået til opgave at udpege eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i et landsdækkende ”Grønt Danmarkskort”. Udpegningen skal give et overblik over natur på tværs af kommunegrænser, og danne grundlag for en målrettet naturindsats. Hermed kan sikres, at værdifulde naturområder kan blive forbundet, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Se kortbilag

Til toppen

 Kort

Åbn interaktivt kort

 

 Billeder


Hederne er en typisk næringsfattig naturtype


Åerne er gode økologiske forbindelser