Generelt om kommuneplanrammer

Kommuneplan 2017-2029 indeholder rammerne for de eksisterende og nye arealudlæg, der vurderes at være behov for i denne planperiode. Tidligere udlagte arealer kan være udtaget af rammerne, hvis de ikke er aktuelle mere. Følgende afsnit forklarer opbygningen af kommuneplanens rammeafsnit, og fastsætter enkelte generelle rammebestemmelser.

Lokalområdernes inddeling
Tønder Kommune er delt op i 7 lokalområder, som i store træk følger afgrænsningen fra de tidligere kommuner, dog er Rømø et selvstændigt lokalområde. Lokalområderne er benævnt efter den største by i området og udgør lokalområderne:

Lokalområde 1 - Bredebro
Lokalområde 2 - Højer 
Lokalområde 3 - Løgumkloster 
Lokalområde 4 - Toftlund 
Lokalområde 5 - Skærbæk 
Lokalområde 6 - Tønder
Lokalområde 7 - Rømø

Lokalområderne er inddelt med områdebyer, lokalbyer, landsbyer samt rammer for det åbne land. Rømø udskiller sig ved at være inddelt i Havneby, øvrige byzonearealer, sommerhusområder og rammer for det åbne land.

Rammeområdernes nummerering
I Tønder Kommune har hvert rammeområde fået tildelt et nummer. F. eks. er rammenumme-ret for centerområdet i Tønder midtby 610.41.1. Det første ciffer indikerer at rammen ligger i Tønder - lokalområde 6. De tre første cifre, 610 er koden for Tønder Midtby.

De næste to cifre viser arealanvendelsen:

11 – Boligområde
21 – Blandet bolig- og erhvervsområde
31 – Erhvervsområde
41 – Centerområde/område til butiksformål
51 – Rekreative område
61 – Sommerhusområde
71 – Område til offentlige formål
81 – Område til tekniske anlæg
91 – Landområde
96 – Andet

I overstående eksempel henviser tallet 41 til, at området anvendes til centerområde/område til butiksformål. Overstående koder for arealanvendelse er fastlagt ud fra Plansystemdk’s data-model.

Det sidste cifre er et fortløbende nummer, der giver mulighed for, at der kan være flere rammeområder med samme arealanvendelse i et byområde. I eksemplet viser det fortløbende nummer, at området er det første af flere centerområder i Tønder Midtby.

Arealanvendelse
Arealanvendelsen fastlægger områdets fremtidige formål og brug. Ifølge planloven er det kun i særlige tilfælde muligt at dispensere fra arealanvendelse og formålsbestemmelser i en lokalplan, derfor vil en ændring af denne bestemmelse som udgangspunkt kræve et kommuneplantillæg. De efterfølgende afsnit definer arealanvendelsen indenfor de pågældende kategorier. Kategorierne er fastlagt i planloven.

Boligområde
Boligområderne er underopdelt i to kategorier. Rene boligområder og boligområder med mu-lighed for erhverv.

Rene boligområder defineres som områder, der alene er udlagt til boligformål. I disse områder kan der i overensstemmelse med byggelovgivningen i begrænset omfang etableres erhverv i tilknytningen til boligen. Betingelsen er, at erhvervet udøves af beboeren i ejendommen, og at ejendommen og kvarterets præg i øvrigt fastholdes. Det drejer sig om f.eks. revisor, frisør-virksomhed, dagpleje og lignende.

I boligområder med mulighed for erhverv, kan der indpasses erhverv der kan indpasses på boligområdets betingelser, og som både kan overholde miljøkravene til boligområder og de krav, der gælder for bebyggelsens omfang og udformning osv. Forudsætningen for etableringen af er-hverv i boligområder er, at virksomheden drives af ejeren af den pågældende ejendom og at der ikke må opstå gener i form af støj, lugt, trafik, parkering eller andre ulemper for omgivelserne. Eksempler er bl.a. lægepraksis, revisor, frisør med flere ansatte og forskellige former for serviceerhverv, der ligger i miljøklasse 1-2. (Miljøklasser, se nedenstående afsnit).

Område til blandet bolig og erhverv
Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. I de blandede områder kan der kun etableres lettere erhverv i miljøklasse 1-3. Som udgangspunkt udlægges der ikke nye blandet bolig og er-hvervsområder.

Erhvervsområde
Omfatter rene erhvervsområder med en miljøklasse mellem 2-7. De rene erhvervsområder
skal tilgodese erhvervets interesser, hvorfor der ikke indplaceres miljøfølsomme aktiviteter som boliger, rekreative arealer samt institutioner og skoler. I nogle af områderne er det dog muligt, at etablere detailhandel i tilknytning til virksomheden eller lignende. Den konkrete miljøklasse for de enkelte erhvervsområder er fastlagt i kommuneplanrammen.

Centerområde/område til butiksformål
Centerområderne omfatter bycentrene og alle de faciliteter der normalt tilhører disse områder, som f. eks. detailhandel, mindre værksteder i tilknytning til butikker, liberalt erhverv, service-virksomheder, restauration/hotel, offentlige formål, parkering og lignende samt boliger.
Områder til butiksformål omfatter arealer til pladskrævende varegrupper, hvor det også er muligt at indpasse lettere erhverv i miljøklasse 1-4.

Rekreativt område
Omfatter feriecentre, fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne.

Sommerhusområde
Omfatter kun arealer der specifikt er udlagt til sommerhusområder.

Områder til offentlige formål
Omfatter arealer der er udlagt til offentlig og privat service så som uddannelses-, sundheds- og kulturelle institutioner, sociale formål og administrative funktioner.

Tekniske anlæg
Omfatter trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, rensningsanlæg, depone-ringsanlæg, vindmølleanlæg og andre tekniske anlæg.

Landområde
Landområder omfatter de arealer, der ligger i landzonen og ikke er omfattet af overstående kategorier, som: jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding.

Zonestatus
Hver ramme er angivet med den eksisterende og fremtidige zonestatus. Lokalplanlagte arealer kan enten ligge i byzone, landzone eller sommerhusområde. Arealer til byfunktioner beliggende i eller op til egnscenteret, områdebyerne og lokalbyerne er beliggende i eller overføres til byzone. Overførslen sker ved den fremtidige lokalplanlægning. Der kan være enkelte undtagelser, særligt ved rekreative områder, hvor grønne områder fastholde i landzone.

Bebyggelsesprocent
For de enkelte rammeområder er der fastlagt en bebyggelsesprocent. Kommuneplanrammen kan tillade en højere bebyggelsesprocent end den gældende lokalplan. Det er bebyggelsesprocenten angivet i lokalplanen der er juridisk gældende for området, indtil den gældende lokalplan afløses af en ny.

Befæstningsgrad
For at mindske udledningen af regnvand til kloaksystemerne ved skybrud og lignende regn-vandshændelser vil der ved planlægning af fremtidige bebyggelser blive stillet krav vedrørende den maksimale befæstningsgrad afhængig af arealanvendelsen. De maksimale befæstningsgrader*, som der vil blive stillet som krav, fremgår af nedenstående skema:

Arealanvendelse

Anvendte tilladelige befæstelsesgrader

Sommerhusområder

20 %

Rekreative områder -park/grønne arealer, camping og autocamperplads

0-20 %

Rekreativt område - ferie-/fritidscenter og lign.

20-30 %

Boligområde - åben-lav

20-30 %

Boligområde - tæt-lav

30-40 %

Boligområde - etageboliger

30-50 %

Centerområde - bymidte (Agerskov, Bredebro, Løgumkloster, Højer, Skærbæk, Toftlund og Tønder)

80 %

Centerområde - egnscenter, områdebyer uden for bymidten og lokalbyer samt områder til butiksformål

60 %

 

 

Erhvervsområder

Blandet bolig- og erhvervsområder

Område til offentlige formål - skoler og Plejehjem

Tekniske anlæg - byzone

Tekniske anlæg - landzone

10 %

Område til offentlige formål

10 %

Centerområde - landsbyer

30 %

Landsby

30 %

Landområder

0 %

*Der er ikke udarbejdet hydrauliske rapporter for alle kloakerede områder i kommunen, hvorfor der kan være situationer, hvor befæstelsessgraden afviger fra tabellen. F.eks. vil det kunne ske, at der tillades en lavere befæstelsesgrad end angivet i tabellen.

Parkeringsstandard
Der er fastlagt nedenstående retningsgivende parkeringsstandard:

Boligområde
Åben-lav:  Min. 2 p-pladser pr. bolig
Tæt-lav: Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Etagebebyggelses: Min. 1 p-plads pr. bolig
Kollegium/ungdomsboliger: Min. 1 p-plads pr. bolig
Ældreboliger/beskyttede boliger: Min. 1 p-plads pr. bolig

Boligområde, hvor der kan indpasses miljøvenligt erhverv og institution, er flg. tilføjet
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 institution
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv

Centerområde
Min. 1 p-plads pr. bolig
Min. 1 p-plads pr. 25 m2 butik
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 liberalt erhverv og service
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 institution

Erhvervsområde
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal

Erhvervsområde m. mulighed for portnerbolig mv.
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal
Min. 2 p-pladser pr. bolig

Institutioner
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal institution

Offentlige og rekreative områder
Parkering skal opfylde det aktuelle behov

Sommerhusområde
Min. 2 p-plader pr. sommerhus

Rækkefølgeplan ved udbygning af boligområder
Generelt er der udlagt 1-2 boligområder til udbygning i egnscenteret og områdebyerne. Tønder Kommune vurderer, at der ikke er behov for at styre udviklingen med en rækkefølgeplan. De udlagte boligområder har så vidt muligt forskellige målgrupper, hvorfor det ikke tjener noget formål at fastsætte en rækkefølgeplan, der kun tilgodeser én målgruppe. Når et område vurderes at være tæt på udsolgt, vil planlægning for et nyt område blive igangsat.

Miljøklasser
Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, erhvervsområder, centerområder osv.

Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse er fastlagt på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7. Erhverv i miljøklasse 1 er typisk kontorerhverv, der kan placeres sammen med boliger, men de højeste miljøklasser vedrører virksomheder med tungere industri o. lign., der skal placeres i rene erhvervsområder. Der henvises til den til enhver tid gældende miljølovgivning på området.

Formålet med miljøklasserne er, at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik.

Ved nyudlæg af arealer til produktionsvirksomheder og tung industri fastlægges en konsekvens- eller transmissionszone, hvor der er begrænsninger i arealanvendelsen. Formålet er at imødegå miljøproblemer ved placering af miljøfølsom anvendelse for tæt på disse virksomheder.

Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen kun vejledende, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Miljøklasser kan ændres ved etablering af særlige foranstaltninger f.eks. virksomhedens indførelse af renere teknologi, støjværn osv.

Klasse 1:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan in-tegreres med boliger.

Klasse 2:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger.

Klasse 3:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse.

Klasse 4:
Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5:
Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6:
Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal place-res i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7:
Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed.

Vejledende afstandskrav
Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger, institutioner o.lign:

Klasse 1 - 10 m
Klasse 2 - 20 m
Klasse 3 - 50 m
Klasse 4 - 100 m
Klasse 5 - 150 m
Klasse 6 - 300 m
Klasse 7 - 500 m

Der er alene tale om vejledende afstandskrav. Tillades kortere afstande, sker det ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning.

Til toppen

Faktaboks

Miljøklasser
Miljøklasser