Forebyggelse af miljøkonflikter i Tønder Kommune
Tønder Kommune skal have mulighed for at give plads til virksomheder, husdyrbrug, anlæg, veje m.m., som kan påvirke omgivelserne med støj-, røg-, og lugtgener. Samtidig vil vi forebygge generelle gener for naboområder og boliger.
Styrke ved forebyggelse af miljøkonflikter
Vi forebygger miljøkonflikter ved at holde afstand til kilden til miljøgener. Derfor har vi fastlagt retningslinjer for, hvordan man kan anvende arealer omkring flere typer virksomheder og omkring anlæg som flyvepladser, veje, jernbaner og fritidsanlæg.
Fokus på forebyggelse af miljøkonflikter
Vi regulerer placeringen af de forurenende virksomheder og støjende anlæg og veje. Derved opnår vi, at erhvervslivet og brugerne af disse anlæg kan benytte områderne, uden at der opstår gener for mennesker, naturen eller miljøet. Vi har udpeget områder, der ikke må anvendes til miljøfølsom brug. Der må f.eks. ikke bygges boliger og sommerhuse eller anlægges rekreative områder inden for disse arealer. På den måde skaber vi den nødvendige afstand til miljøgener og undgår miljøkonflikter.
Overordnede mål for forebyggelse af miljøkonflikter
Vi ønsker at give muligheder for at udvikle erhverv eller for at etablere anlæg og veje med visse miljøgener ved at:
- placere erhverv, veje og anlæg, sådan, at de ikke giver mennesker, naturen og miljøet uacceptable miljøbelastninger
- placere boligområder sådan, at de ikke bliver udsat for uacceptable miljøbelastninger fra forurenede erhverv, fritidsanlæg, eksisterende veje, m.m.
Afsnittet indeholder:
Det er vores mål at forebygge miljøkonflikter inden industri, fritidsanlæg, veje og øvrige anlæg bliver etableret og udbygget. Det skal ske på en måde, så beboelse, sommerhusområder, rekreative områder eller anden miljøfølsom arealanvendelse, ikke vil blive generet.
Mål for forebyggelse af miljøkonflikter
Vi vil:
- give plads til potentielt forurenende industri og landbrug, til affaldsbehandlingsanlæg og til forsvarets øvelsesterræner.
- skabe gode muligheder for udvikling af disse virksomheder og anlæg.
- give mulighed for støjende fritidsaktiviteter som skydning, motorsportsbaner, flyvepladser og lignende.
- sikre, at boliger og rekreative områder m.m. ikke bliver generet af miljøpåvirkning fra disse virksomheder, veje og anlæg.
- undgå, at der opstår konflikter mellem områder med miljøbelastende virksomheder og anlæg og områder til miljøfølsom brug.
Handlinger
Vi:
- arbejder for at lave miljømæssigt fornuftige placeringer af de store husdyrbrug, industri og støjende fritidsaktiviteter, samt øvrige anlæg og veje. Dette sker i dialog med landbrug, industri, foreninger og borgere.
- sikrer mod eventuel forurening fra virksomheder i form af støj, støv og lugt mv. ved målrettet miljøtilsyn med virksomhederne.
- tillader kun etablering af nye vindmølleanlæg, hvis konkrete og sikre beregninger kan dokumentere, at møllerne ikke giver anledning til miljøgener.
I Tønder Kommune skal vi sikre, at der holdes nødvendig afstand mellem miljøfølsom arealanvendelse og erhverv og anlæg, der kan påvirke omgivelserne med støj, røg eller lugt. Dette afsnit beskriver vores retningslinjer for forebyggelse af miljøkonflikter.
Der er retningslinjer for:
- Virksomheder og anlæg med konsekvensområder
- Virksomheder og anlæg med vejledende konsekvenszoner
- Veje
Virksomheder og anlæg med konsekvensområder
Retninslinje 6.6.1
Flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder
Retningslinje 6.6.1.1
Indenfor konsekvensområderne må der ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til følsom arealanvendelse. Indenfor konsekvensområderne må der ikke ske etablering af spredt bebyggelse. (se faktaboks for uddybning af arealbeskrivelserne)
Vindmøller
Retningslinje 6.6.1.2
Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til følsom arealanvendelse inden for vindmøllernes konsekvensområder.
Ved vindmøller og vindmøllegrupper må der ikke etableres spredt bebyggelse eller udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse indenfor vindmøllernes konsekvensområde. Konsekvensområder for vindmøller på kortet er kun vejledende.
Området er afgrænset af, hvor den samlede lavfrekvente støj er målt til 20 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Grænseværdierne gælder for indendørs i beboelse. Disse konsekvensområder er ikke indtegnet på kort.
Se redegørelsen for nærmere beskrivelse.
Husdyrbrug
Retningslinje 6.6.1.3
Der må som udgangspunkt ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse inden for et husdyrbrugs konsekvenszone eller -område. Der må heller ikke ske etablering af spredt bebyggelse.
Virksomheder og anlæg med vejledende konsekvenszoner
Retningslinje 6.6.2
Der må ikke ske udlæg af arealer eller ske ændring af arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering af spredt bebyggelse, inden for følgende vejledende konsekvenszoner:
- 1 km omkring motorsportsbanen M10
- 500 meter fra affaldsdeponeringsanlægget AD2
- 25 meter jernbaner
- 100 meter fra veje med en årsdøgntrafik på over 10.000
- 75 meter fra veje med en årsdøgntrafik fra 4-10.000
- 50 meter fra veje med en årsdøgntrafik under 4.000
- (vejledende konsekvenszoner og afstande, der findes omkring veje i det overordnede vejnet, regnes fra vejmidte)
- 50-500 meter ved øvrige anlæg og virksomheder
Dog kan retningslinje 6.6.2 fraviges, hvis planmyndigheden eller bygherren sandsynliggør, at det ikke giver anledning til miljøkonflikter.
Veje
Retningslinje 6.6.3
Generne ved vejstøj kan begrænses ved god planlægning. Der er ingen faste regler for, hvor meget støj, der må være fra en vej, men Miljøstyrelsen anbefaler, at man bruger de samme grænseværdier som for nye boliger, når man planlægger nye veje. Miljøministeriet har opsat vejledende grænseværdier for, hvor meget trafikstøj der kan accepteres i boliger, sommerhusområder, skoler, virksomheder m.m.
Grænseværdierne er myndighedernes grundlag for at vurdere om et område er belastet af støj. Hvis støjgrænserne overskrides, betragtes området som støjbelastet.
Hverken miljø- eller planloven giver mulighed for at gribe ind overfor støjproblemer ved eksisterende boliger fra eksisterende veje. Hvis der skal laves støjbeskyttelse, må det baseres på myndighedernes frivillige indsats, grundejernes eget initiativ eller i partnerskab mellem myndigheder og grundejere.
Generel retningslinje
Inden for et konsekvensområde kan placering af et areal eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse kun ske, hvis der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Samme retningslinje gælder for etablering af spredt bebyggelse.
De afhjælpende foranstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres, f.eks. i form af støjafskærmning omkring støjkilden eller i form af foranstaltninger, der begrænser lugtgener ved kilden.
Ændring af konsekvensområdet kræver kommuneplantillæg.
Indenfor konsekvenszoner omkring skydebaner kan der udlægges arealer, eller der kan ske ændring af anvendelse af arealer til miljøfølsom anvendelse eller til etablering af spredt bebyggelse. Det skal kunne dokumenteres, at den vejledende støjgrænse for nye skydebaner kan overholdes. Dokumentationen skal ske efter den gældende vejledning fra Miljøstyrelsen vedr. beregning og måling af støj fra skydebaner.
Miljøkonflikter opstår f.eks. når nabobeboelse til erhverv fritidsanlæg og øvrige anlæg bliver generet af støj, vibrationer, støv, lugt eller lignende. Ved at holde passende afstand til kilden for genen, vil miljøkonflikter som regel kunne undgås.
Redegørelsen beskriver eksisterende og planlagte forhold vedr.:
- Forsvarets øvelsesområder
- Skydebaner
- Motorsportsbaner
- Flyvepladser
- Husdyrproduktion
- Affaldsdeponi
- Veje
- Jernbaner
- Vindmøller
Forsvarets øvelsesområder
Forsvaret har to øvelsesområder et ved Ålbæk nord for Højer og et ved Juvre på den nordvestlige del af Rømø. Øvelsesområderne med støjkonsekvensområde er indtegnet på kort. Kurven, der angiver støjkonsekvensområderne, er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår i de enkelte øvelsesområder.
Skydebaner
I Tønder Kommune er der ni skydebaner. Forsvarets baner bruges også af Politiet og civile foreninger. De øvrige otte baner drives og bruges af civile foreninger. Banerne fordeler sig med tre flugtskydningsbaner og seks skiveskydningsbaner. Bortset fra skydebanen ved Ålbæk, er alle baner miljøgodkendte.
Placeringen af skydebanerne er vist på kortet. Omkring de miljøgodkendte baner (med undtagelse af banen S5) er der tegnet en støjkurve, som er beregnet konkret ud fra skydebanens indretning og ud fra de våbentyper og det aktivitetsniveau, der står i miljøgodkendelsen. Støjkurven afgrænser skydebanernes konsekvensområde, som er vist med skravering på kortet. For S5 er kurven tegnet ud fra våbentype og et aktivitetsniveau på syv dage om ugen, og der gælder kun afstandsdæmpning. Det betyder, at en konkret beregning med stor sandsynlighed vil medføre en reduktion af støjkonsekvensområdet.
For skydebanen ved Forsvarets øvelsesområde i Ålbæk er støjkurven begrænset af øvelsesområdets konsekvensområde
Skydebaner med angivelse af dB(A) og status for støjberegning |
||||
Anlægs- |
kurve |
Ejer eller bruger |
Type |
Status for støjberegning |
nr. |
dB(A) |
(Forening) |
||
S3 |
65 |
Bredebro og Omegns Jagtforening |
Flugtskydebane |
Miljøgodkendt 1994 og revideret i 2015 |
Jagtskydning |
||||
S4 |
65 |
Ballum Jagtforening |
Flugtskydebane |
Miljøgodkendt i 1987 og revideret i 2002 |
Jagtskydning |
||||
S5 |
65 |
Forsvaret |
Skiveskydningsbane. |
Miljøgodkendt i 2004 |
200 m skydebane |
Kurven er ikke konkret beregnet |
|||
S12 |
80 |
Højer Skytteforening |
Skiveskydningsbane. |
Miljøgodkendt i 2004 |
50 m salonskydebane |
||||
S19 |
68 |
Toftlund og Omegns Skytteforening |
Skiveskydningsbane |
Miljøgodkendt i 1996 |
25 m, 50 m og 200 m skydebaner |
||||
S22 |
65 |
Ungdoms- og Idrætsforeningen Sparta |
Skiveskydningsbane |
Miljøgodkendt 1994 og 96 med tillæg af 2000 |
50 m og 200 m skydebaner |
||||
S23 |
63 |
Skærbæk Jagtforening |
Flugtskydebane |
Miljøgodkendt i 1997 |
S30 |
65 |
Schützenkorps Tondern von 1693 |
Skiveskydningsbane. |
Miljøgodkendt i 2002 |
50 m salonskydebane |
||||
S32 |
62 |
Skytteforeningen Sydvest |
Skiveskydningsbane. |
Miljøgodkendt i 2001 |
50 m salonskydebane |
||||
FØ3 |
Efter bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsesområder |
Forsvaret |
Militært skydeområde med målområde for luftfartøjer |
Konsekvensområde |
FØ5 |
Forsvaret |
Militært skydeområde med skiveskydningsbane (udlånes til jagtforeninger) |
Konsekvensområde |
Motorsportsbaner
Der er 3 miljøgodkendte motorsportsbaner i Tønder Kommune. Nordvest for Skærbæk ligger en gokartbane (M3) og øst for byen en speedwaybane (M10) samt en carbusterbane.
Carbusterbanen er godkendt, men der er ikke udlagt konsekvensområde for banen.
For banen M3 er der på baggrund af beregninger udlagt et konsekvensområde. Området omfatter både samlet bebyggelse og spredt bebyggelse. For M10 er der udlagt en vejledende konsekvenszone på 1 km omkring banen. Ved fremtidig revision af godkendelsen af M10 vil der eventuelt blive udlagt et konsekvensområde for banen.
Flyvepladser
Der er to flyvepladser i Tønder Kommune - F4 ved Tønder og F7 ved Skærbæk. Konsekvensområder ses på kort.
Husdyrproduktion
Beregninger af lugtkonsekvenszoner og -områder foretages i husdyrgodkendelse.dk, der er et digitalt ansøgningssystem til anvendelse for ansøgninger om etablering/udvidelse af husdyrbrug.
Affaldsdeponi
Ved Vester Gammelby, nord for Højer, driver Tønder Forsyning A/S et affaldsdeponeringsanlæg. På kortet er pladsen benævnt AD2. Der er udlagt en vejledende konsekvenszone på 500 m fra deponeringsanlægget.
Veje
Der er i dag (2010) ca. 785.000 boliger, der er belastet med støj fra vejtrafik over grænseværdien. Ca. 90 % af de støjbelastede boliger er langs kommuneveje.
Regeringens Vejstøjsstrategi (2003) viste, at det samfundsøkonomisk, i mange tilfælde, kan betale sig at reducere vejstøj. Ved støjreduktioner er der store gevinster at hente via færre gener og færre helbredseffekter. Vejstøjstrategien skønner, at 200-500 danskere hvert år dør tidligere end ellers på grund af vejstøj.
Samfundsøkonomisk er et forsigtigt skøn, at sygdom og for tidlige dødsfald relateret til vejstøj (forhøjet blodtryk og hjertesygdom) hvert år koster mellem 0,6-3,4 mia. kr., ligesom virkninger fra gener er skønnet til at koste samfundet 5,3 mia. kr. årligt.
Gevinsterne ved at gøre noget for at nedbringe vejtrafikstøjen er med andre ord store. For de fleste virkemidler (støjskærme, støjvinduer, støjsvag asfalt m.v.) vil gevinsterne være større end omkostningerne til at reducere støj. Dermed har både de ansvarlige vejmyndigheder og folk der er udsat for vejtrafikstøj et incitament til at medfinansiere støjreduktioner.
Undersøgelser har vist, at støjreduktioner i tillæg til den gene- og sundhedsmæssige gevinst, kan give en privatøkonomisk gevinst. Det sker i form af ejendomsstigninger på lidt over 1 % pr. dB for parcelhuse og ca. ½ % pr. dB for lejligheder. For boligejere kan en medfinansiering i støjreduktioner derfor betragtes som en investering i boligen og i øget livskvalitet.
Der udføres løbende nye tællinger på de kommunale veje
Jernbaner
De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.
De vejledende grænseværdier er grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. De er ikke udtryk for en rettighed til at udsende støj, og der findes heller ikke en generel pligt til at overholde de vejledende støjgrænser.
De vejledende støjgrænser er til brug for planlægning og vedrører dermed ikke støj fra jernbanenettets almindelige benyttelse.
De vejledende grænseværdier for støj fra jernbanen fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 fra 1997.
Vejledningen giver primært en vurdering af, hvilken afstand fra jernbaner ny bebyggelse bør opføres for at undgå støj og vibrationer fra togtrafikken til ulempe for beboere.
Også de vejledende grænseværdier for jernbanestøj er beregnet på planlægningsbrug, og de er ligesom grænseværdierne for vejstøj udtrykt ved indikatoren L den.
Vejledende grænseværdier for jernbanestøj:
Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser): 59 dB
Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 64 dB
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 64 dB
Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.): 64 dB
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): 69 dB.
Der gælder krav til både det maksimale støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger. Den vejledende grænseværdi for det maksimale niveau er 85 dB, og grænseværdien for vibrationer er 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). For at undgå vibrationer er der ved planlægning fastsat en mindsteafstand mellem spormidte og de nævnte arealanvendelser (bortset fra ved nyttehaver). Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet kan overholdes kan der dog bygges tættere ved sporet.
Vindmøller
De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på baggrund af retningslinjerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller fra 1991. Støjgrænserne og de tilhørende beregningsmetoder blev ændret i en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller i 2006. I revisionen af bekendtgørelsen fra 2011 suppleres de almindelige støjgrænser med grænser for lavfrekvent støj. Støjgrænserne for lavfrekvent støj er tilføjet retningslinje 6.6.1.2. Der er ikke beregnet nye konsekvensområder for vindmøller efter de nyere bekendtgørelser om støj fra vindmøller. Eksperter vurderer dog, at den nye beregningsmetode og tilhørende støjgrænser kun vil give mindre afvigelser i forhold til de tidligere konsekvensområder. Det er derfor valgt at vise de gamle konsekvensområder som vejledende, indtil der er beregnet nye konsekvensområder.