Vi vil arbejde for, at staten og regionen fastholder og styrker serviceniveauet på den overordnede trafikbetjening med tog- og busforbindelser.

Vi vil prioritere trafikbetjeningen efter de varierende rejsebehov i forskellige dele af kommunen. Hovedvægten skal lægges på betjening af bycentre i og uden for kommunen. Der skal også være god betjening, hvor der er mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Målsætninger for den kollektive trafik

Mål for Togtrafikken
Vi vil:

• arbejde for at opretholde og udbygge passagertrafikken og serviceniveauet på Tønder-Esbjerg-Niebüll banen

Rutebustrafikken
Vi vil:

• arbejde for at regionen fastholder serviceniveauet for busruter i kommunen
• arbejde for gode og hurtige busforbindelser. Der skal være få skift og kort ventetid.
• sikre, at forbindelserne dækker behov for rejser internt i kommunen og behov for rejser til centre uden for kommunen. Hovedvægten skal ligge på at sikre forbindelser til store koncentrationer af arbejdspladser og til uddannelsesinstitutioner.
• tilrettelægge trafikbetjeningen efter de varierende rejsebehov i forskellige dele af kommunen.

Handlinger
Vi:

• holder os løbende orienteret om udviklingen
• søger at påvirke beslutninger i staten og regionen, for at fastholde og gerne udvide servicen i den kollektive trafik.
• bidrager til trafikplanen for Sydtrafiks område, ved at fastlægge servicekriterier, gældende for de kommunalt finansierede busruter.

Tønder Kommune dækker et geografisk stort område som er tyndt befolket. Derfor er der særlige udfordringer, når der skal ske planlægning og drift af den kollektive trafik.

Redegørelsen beskriver:

• Formålet med den kollektive trafik
• Forudsætningerne for den kollektiv trafik
• Tynd befolkningstæthed har konsekvenser for den kollektive trafik
• Togtrafikken
• Rutebustrafikken
• Betjening af skolerne
• Statslige interesser
• Statens trafikplan
• Trafikplan for Sydtrafiks område

Formålet med den kollektive trafik
Formålet er at dække transportbehov for personer, der ikke har adgang til bil. Den kollektive trafik skal sikre tilgængeligheden mellem forskellige bysamfund i og uden for kommunen, og den skal give et transporttilbud som alternativ til privatbilismen.

Forudsætningerne for den kollektive trafik
Loven om kollektive trafikselskaber af juni 2005 trådte i kraft 1. januar 2007 og er opdateret flere gange, senest LBK 323 af 20. marts 2015. Den fik betydning for kommunernes ansvar og indflydelse på den offentlige servicetrafik, der omfatter den åbne bustrafik på regionalt og lokalt plan, lokalbanerne samt den lovpligtige handicapkørsel til fritidsformål.

Kommunen er eneansvarlig for anlæg og drift af infrastruktur, knyttet til bussystemet (terminaler, stoppesteder, fremkommelighedsforbedringer på kommunens vejnet mv.). Tønder Kommune betaler det samlede nettounderskud på alle lokale busruter samt nettoudgiften til al kørsel i handicapordningen

Tynd befolkningstæthed har konsekvenser for den kollektive trafik
Tønder Kommune har 37.800 indbyggere og et areal på ca. 1.350 km². Det giver en befolkningstæthed på ca. 28 indbyggere pr. km². Kommunen er således stor, men meget tyndt befolket. Til sammenligning er landsgennemsnittet for befolkningstæthed ca. 127 indbyggere pr. km², og i Region Syddanmark ca. 97 indbyggere pr. km².

Tønder Kommunens befolkning bor meget spredt: hele 47 % bor i landdistrikterne og byer under 1.000 indbyggere. Personbilen er her en nødvendig forudsætning for selv de mest basale transportbehov som ture til arbejde, skole/uddannelse, indkøb mv. Den kollektive trafik er derfor i en stærk konkurrence med personbilen.

Tønder Kommune ligger desuden afsides i forhold til regionens hovedstrøg. Ud over én enkelt X-busrute, har alle regionale busruter og jernbanen endestation i Tønder by. Derfor kan der kun i meget lille grad drages fordel af gennemgående ruteforbindelser, og passagergrundlaget for den kollektive trafik består alene af den lokale passagertrafik, samt pendling ind og ud af kommunen.

Togtrafikken
Passagertrafikken med jernbane i Tønder Kommune foregår på baneforbindelsen Esbjerg-Tønder-Niebüll. Banen forbinder kommunen til vigtige rejsemål som Ribe og Esbjerg, samt - via Bramming og Niebüll - til det øvrige danske og tyske jernbanenet. Internt i Tønder Kommune betjener jernbanen byerne Tønder (to standsningssteder), Bredebro og Skærbæk samt 4 landsbysamfund langs banen (Rejsby, Brøns, Døstrup og Visby).

Rutebustrafikken
Region Syddanmark har ruter som forbinder Tønder med Haderslev og Tinglev/Aabenraa, Skærbæk og Løgumkloster med Rødekro/Aabenraa samt Toftlund med Esbjerg/Ribe og Rødekro/Aabenraa. Tønder Kommune driver selv busserne internt i kommunen samt en rute fra Tønder over Øster Højst/Bedsted til Haderslev.

Betjening af skolerne
Elevkørsel udgør den største del af passagergrundlaget for de fleste busruter i Tønder Kommune. Derudover befordres en del elever i den lukkede kørselsordning. Størstedelen af denne kørsel er lovbundet via krav om kommunalt finansieret kørsel med elever, der bor længere fra skolen end en aldersbestemt afstand, eller som skal færdes på særligt trafikfarlige veje.

Statslige interesser
For de statslige interesser i kommuneplanlægningen henvises til: ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009”, Miljøministeriet 2006. Mål og krav, som kan relateres til den kollektive trafikbetjening, fremgår af oversigtens kapitel 3.01 Byzoner og sommerhusområder, 3.02 Forskellige byformål, 3.03 Detailhandel og 3.04 Trafikanlæg.

Det er bl.a. Miljøministeriets mål:

• at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så der er gode muligheder for at benytte den kollektive trafik.
• at store kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre rejsemål som tiltrækker arbejdskraft og besøgende fra
• et stort opland, skal lokaliseres, så det er let at komme dertil med kollektiv transport.
• at der skabes rammer for en planlægning, hvor fremtidens bolig- og erhvervsområder ikke fastlåses i en struktur, hvor bilen er eneste transportmulighed.
• at nye byområder og boligområder skal placeres så der skabes kundegrundlag for den kollektive trafik.
• at arealer til butiksformål skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder bl.a. især den kollektive trafik.
• at den kollektive trafik sikres høj fremkommelighed.

I henhold til Planlovens § 11 e, stk. 1 nr. 9 skal etablering af nye byområder eller byomdannelser overvejes sammen med mulighederne for at sikre adgang til den kollektive trafik.

Kommuneplanens redegørelse skal beskrive sammenhængen med den statslige trafikplan og trafikselskabet Sydtrafiks trafikplan for offentlig service (hvis første version pt. er under udarbejdelse). Muligheden for at betjene fremtidige byområder og sommerhusområder med kollektiv trafik skal fremgå af redegørelsen. (Planlovens § 11 e, stk.1, nr.9).

Kommuneplanens mål og retningslinjer for kollektiv trafik er i overensstemmelse med de statslige krav til kommuneplanlægningen.

Statens trafikplan
Lov om trafikselskaber (lbk nr. 323 af 20.3.2015) betyder, at Trafikstyrelsen mindst hvert fjerde år skal udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. I planen redegøres for statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges.

Specielt afsnittet 5.2. ”Udfordringer, der knytter sig til den offentlige service i landdistrikterne”, er løbende til debat. Den offentlige transport og sygehusene i yderområderne givet anledning til diskussioner.

Regeringen anerkender, at der i nogle tyndtbefolkede områder er udfordringer for den kollektive trafik og ønsker en løbende debat om, hvorledes de bedst mulige rammer for den kollektive trafik sikres, og hvordan der skabes fleksible og rentable løsninger. Der kan f.eks. være potentiale i at indsætte telebusser eller sende taxaer ud i yderområder, hvor en stor bus aldrig vil kunne fyldes op.

Ansvaret for det offentlige trafikudbud er imidlertid kommunernes og regionernes, og det er i den sammenhæng kommunerne og regionerne, der skal tilrettelægge driften af f.eks. busser, herunder omlægning, nedlæggelse eller oprettelse af ruter.

Trafikplan for Sydtrafiks område
Lov om trafikselskaber betyder, at Sydtrafik som trafikselskab for den jyske del af Region Syd-danmark mindst hver fjerede år skal udarbejde en trafikplan på basis af statens trafikplan for jernbanen. I 2008 udsendte regionen ”principper for kollektiv busbetjening af regional betydning”, der har dannet grundlag for den foreliggende, første udgave af trafikplanen af september 2009. I 2014 vedtog Sydtrafik trafikplan 2014-2018.

Planen bryder med det hidtidige princip om, at busruter, der overskrider en kommunegrænse, automatisk er regionalruter og derfor finansieres af regionen. Planen operer med to typer af fremtidige, regionale forbindelser:

• Hurtigruter, der via direkte forbindelser med få stop, sammenknytter regionens overordnede centre og andre rejsemål, med væsentlige rejsestrømme, på tværs af kommunegrænserne (kan være en togforbindelse). Der regnes som hovedregel med timedrift på hverdage i dagtimerne samt lørdag formiddag og to- eller tretimedrift i andre tidsrum. Den effektive rejsehastighed skal være mindst 50 km/t.
• Regionalruter, som forbinder mindre, regionale rejsemål (primært byer over 5.000 indbyggere) indbyrdes eller med større centre. Ruterne har som udgangspunkt samme drift som hurtigruterne, men kører ad mere indirekte linjeføringer og derfor med lavere, effektiv rejsehastighed.

Planen sigter mod at koncentrere de nuværende ressourcer til regional bustrafik. Bustrafikken skal ske på et markant reduceret rutenet, men hvor hyppighed i afgangene er større end i dag. Sigtet er at kunne vende de senere års negative udvikling i passagertallet ved at tiltrække nye kundegrupper (primært bilister). Det handler om kunder som prioriterer kort rejsetid fremfor kort gangafstand til bussen.

Til toppen