Vores mål er at værne om bygningskulturen ved at beskytte de bevaringsværdige bygninger og de sammenhænge som de indgår i. Samtidig anvender vi potentialet i bygningskulturen til en aktiv udvikling i kommunen.

Mål for bygningskulturen
Vi vil:

• sikre og bevare bygningskulturen, så de enkelte bygningers arkitektur og byggeskik fortsat understøtter det enkelte steds særlige kendetegn, struktur og helhed.
• bevare Tønder bymidtes enestående historiske matrikelstruktur, kaldet "Stavn", med de karakteristiske gavlhuse, så det gamle købstadsmiljø bevares.
• bevare den karakteristiske byggeskik og bebyggelser i Vadehavsområdet.
• respektere bygningstraditioner, der er knyttet til stedet.

Handlinger
Vi:

• kortlægger bevaringsværdierne og udpeger bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden.
• udarbejder lokalplaner med bevaringsbestemmelser og vejleder borgerne omkring vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger.
• anvender potentialet i den historiske bygningsmasse til aktivt at udvikle handlen, tiltrække borgere, virksomheder og turisme.

Bygningskulturen giver sig til kende i bygningernes arkitektur, beliggenhed, byggestil og byggemåde. De bevaringsværdige bygninger er med til at give stedet sin egen karakter eller er med til at kendetegne Vadehavsområdet.

Der er retningslinjer for:

• Bevaringsværdige bygninger
• Tønder
• Løgumkloster
• Skærbæk
• Toftlund
• Bredebro
• Højer
• Vadehavsområdet

Bevaringsværdige bygninger
Retningslinje 3.2.1
Bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen, er optaget i en lokalplan, i en landskabsfredning som bevaringsværdige eller har en tinglyst bevaringsdeklaration, er bevaringsværdige.

Her gælder at:

• bygningerne er bevaringsværdige.
• bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Tønder
Retningslinje 3.2.2
Indenfor bymidten skal den historiske matrikelstruktur, "stavn", og gadenettet bevares sammen med de historiske gavlhuse.
Bygninger fra tidligere tidsperioder, der repræsenterer offentligt byggeri skal sikres og bevares, så deres arkitektur og tidligere funktion respekteres ved renovering, ombygning eller når bygningen overgår til anden funktion.

Den enkelte bygnings arkitektur skal sikres, bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning, der er med til at karakterisere bymidten eller villakvartererne. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Løgumkloster
Retningslinje 3.2.3
Indenfor bymidten skal den historiske struktur og gadenet med smågader og Alléen bevares, sammen med byens særpræg med de lave længehuse langs gaderne og Markedspladsen.
Resterne af gårdene sikres bevaret i gadebilledet.
Byens udtryk med de lyse bygninger og røde tegltage skal bevares.
Den enkelte bygnings arkitektur og udformning skal bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning eller tidligere funktion, som er med til at karakterisere bymidten eller villakvarterene. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Skærbæk
Retningslinje 3.2.4
Byens karakter af en blanding af stationsby og ældre landsby bevares.
De karakteristiske byhuse i røde sten fra stationsbyens udbygning bevares.
Resterne af den ældre bebyggelse inden stationstiden bevares.
Den enkelte bygnings arkitektur og udformning bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning eller tidligere funktion, som medvirker til at give Skærbæk sin karakter. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Toftlund
Retningslinje 3.2.5
Byens præg af stationsby med de tilhørende tidstypiske bygninger og de mange ældre villaer bevares.
Den enkelte bygnings arkitektur og udformning bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning eller tidligere funktion som er med til at karakterisere bymidten eller villakvartererne. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Bredebro
Retningslinje 3.2.6
Byens karakter med den gamle landsby vest for jernbanen, stationsbyen øst for jernbanen og den ældre bebyggelse ved kirken bevares.
Resterne af gårdene, de ældre byhuse ved kirken og de tidstypiske byhuse fra tiden omkring stationsbyens opståen bevares.
Den enkelte bygnings arkitektur og udformning bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning eller tidligere funktion som er med til at karakterisere stedet.
Nybyggerier skal indpasse sig i skala og materialer til den sammenhæng hvori den indgår. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Højer
Retningslinje 3.2.7
Byens særegne karakter af Vadehavsby styrkes ved at bevare strukturen og gadenettet i byen sammen med måden bygningerne er placeret på. 
De gamle stråtækte huses øst-vest retning og bygninger i røde sten bevares og respekteres. 
Den enkelte bygnings arkitektur og udformning bevares og respekteres, da den repræsenterer en stilretning eller tidligere funktion som er med til at give Højer sin karakter. 
Ved nybyggeri må bevaringsinteressen ikke tilsidesættes.

Vadehavsområdet
Retningslinje 3.2.8
Sikre at de egnstypiske bygningers arkitektur, byggemåde, byggestil og materialer som røde sten bevares.

Til toppen 

Bygningskulturen er en del af kulturarven og er med til at præge oplevelsen i kommunen. Bygningernes arkitektur afspejler byggestil, byggemåder og tidsperioder. De bevaringsværdige bygninger repræsenterer de bedste eksempler på bygningskulturen og er bl.a. med til at kendetegne Vadehavsområdet.

Redegørelsen beskriver:

• Bygningskultur
• Bevaringsværdige bygninger
• Tønder
• Løgumkloster
• Skærbæk
• Toftlund
• Bredebro
• Højer
• Vadehavsområdet
• Fredede bygninger

Bygningskultur
Bygningskulturen afspejler sig i bygningernes udformning, beliggenhed, byggestil og byggemåde, og er med til at give egnen, byerne, landsbyerne og bebyggelserne deres karakter og udtryk.

Bygningernes arkitektur giver kendetegn til eksempelvis Vadehavsområdet, Tønder Midtby og Slotsgaden i Møgeltønder. Arkitektonisk præsenterer den ældre bygningsmasse eksempelvis vestslesvigske byggestil, klassicistisk inspirerede bygninger, barok bygninger, Baupflege Kreis Tondern (Hjemstavnsstil), jugend (skønvirke), nationalromantik (trempelbygninger), bedre byggeskik, funktionalisme og modernisme

Bevaringsværdige bygninger
I Kommuneplan 2017 til 2029 er der pr. februar 2018 optaget 1713 bevaringsværdige bygninger, hvoraf en del også er fredet.

En bygning er bevaringsværdig, når den har en bevaringsværdi på 1-4 i en SAVE-registrering, er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller i en landskabsfredning eller har en tinglyst bevaringsdeklaration.

En udpegning som bevaringsværdig omfatter alene bygningens ydre.

Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, betyder det, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.

SAVE står for Survey of Architectural Values in the Enviroment, hvor bygningens bevaringsværdi vurderes ud fra parametrene arkitektoniske værdi, kulturhistoriske værdi, miljømæssige værdi, originalitets værdi og tilstandsværdi værdi. Bevaringsværdien vurderes ud fra en vægtning mellem parametrene efter en skala fra 1-9, hvor 1 er højeste bevaringsværdi.

Bevaringsværdige bygninger er omfattet af Bygningsfredningsloven og må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning.

Tønder
I Tønder er midtbyens struktur, gadenet og udstykning bevaret fra byens grundlæggelse i middelalderen. Byens matrikelstruktur kaldes "Stavn" og består af lange, smalle grundstykker, udstykket fra hovedgaden ned mod Vidåen. Denne inddeling har kun givet mulighed for at bygge gavlhuse.

Gavlhusene er Tønders vartegn, så bevaringsinteresserne går ud på at sikre disse historiske bygninger, så de forbliver som gavlhuse. Vi vil undgå sammenlægninger af de smalle matrikler.

Tønder har gennem historien haft status af købstad og amt, og har derfor en række officielle bygninger, der hver især repræsenterer en tidstypisk funktion og arkitektur op gennem tiden. Disse historiske bygninger skal sikres og respekteres, således at deres bygningsstil, arkitektur og tidligere funktion stadig kan ses i facaderne ved ombygning, renovering, udvidelse eller ændret anvendelse.

Bygningerne repræsenterer byggestile som barok, klassicisme, historicisme, herunder Baupflege Kreis Tondern og trempelbygninger, jugend (skønvirke), bedre byggeskik, samt bygninger med bindingsværk.

Arkitekturen i bymidten og i villakvartererne viser den til enhver tid udbredte byggestil, og en mangfoldighed i byggemåder og blandinger af stilarter. Helt specielt for Tønderegnen er dog den stilart, som er benævnt Baupflege Kreis Tondern. som kommer til udtryk i villaer og offentlige bygninger fra den tyske periode.

Ved nybyggeri i bymidten skal bevaringsinteresserne sikres. Skalaen, udseendet, farveholdningen og materialerne af nybyggeriet skal underordne sig og tilpasse sig de historiske omgivelser. I villakvarterene skal nybyggeriet tilpasse sig de øvrige bygninger i gadebilledet gennem arkitektur, størrelse og udformning og materialevalg. Nybyggeri skal medvirke til at understøtte helheden.

Løgumkloster
Lave længehuse langs gaderne, rundt om markedspladsen og de ældste bygninger beliggende nær kirken karakteriserer Løgumkloster. Gadenettet er velbevaret. Alléen, der fungere som sti og bagvej, er en sjældenhed. Bybilledet er præget af lave bygninger med rødt tegltag og lyse facader.

Byens bevaring sikres ved at bevare den gamle struktur i gadenettet, værne om de bevaringsværdige bygninger og højne bevaringsværdien af de øvrige bygninger.
Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved at skala, udseende, farveholdning og materialer underordner sig og tilpasser sig de nærmeste omgivelser .

Skærbæk
Byen bærer præg af at være en stationsby med tidstypiske bygninger og villaer, men den ældre landsby omkring Svingelen og ved Melbyvej kan stadig ses i de lave, stråtækte bygninger. Byhusenes byggestil repræsenterer især den historicistiske og Bedre Byggeskik perioderne.

Byens bevaring sikres ved at værne om bygningskulturen, byens byggestil gennem tiden og de bygninger, der repræsenterer gode eksempler på de enkelte arkitektoniske tidsperioder.Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved at skala, udseende, farveholdning og materialer underordner sig og tilpasser sig de nærmeste omgivelser.

Byens bevaring sikres ved at bevare de ældre landsbyhuse omkring Svingelen og ved Melbyvej, de tidstypiske byhuse og ældre villaer og ved at tage vare på de udpegede bevaringsværdige bygninger. Bygningerne repræsenterer stilretninger som historicisme, herunder trempelbyggeri, bedre byggeskik og modernisme

Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved at skala, udseende, farveholdning og materialer underordner sig og tilpasser sig de historiske omgivelser.

Toftlund
Byen er præget af, at den var bygget som en stationsby nord for den romanske kirke. Bybilledet i den ældre centrale del består af den typiske stationsbys bygninger og mange ældre villaer.

Byens bevaring sikres ved at bevare de mange ældre villaer, tidstypiske byhuse og ved at tage vare på de udpegede bevaringsværdige bygninger. Bygningerne repræsenterer stilretninger som historicisme herunder , nationalromantik (trempelbyggeri-), bedre byggeskik og modernisme. 

Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved, at skalaen, udseendet, farveholdningen og materialerne af nybyggeriet underordner sig og tilpasser sig de historiske omgivelser.

Bredebro
Byen har bevaret noget af en visuel deling. Den ældre landsby med gårdene ligger vest for jernbanen. Jernbanen ligger i midten med stationsbyen mod øst og de ældre huse ved kirken. Bygningerne i stationsbyen er tidstypiske byhuse.

Bevaringsinteresserne sikres ved at bevare resterne af gårdene i landsbyen og ved at sikre de karakteristiske stationsbygninger og deres byggestil.
Ved nybyggeri sikres bevaringsinteressen ved at skala, udseende, farveholdning og materialer underordner sig gadebilledet.

Højer
Byen er en typisk marskby, hvor det oprindelige øst-vestgående gadenet er bevaret, men bybilledet er i dag sløret af den senere byudvikling med nord-sydgående gader. De ældste længehuse og gårde er bygget i vestslesvigsk byggestil og de fleste af dem ligger som øst-vestvendte længehuse. Trempelbygninger og byhuse i hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik karakteriserer byudviklingen ved starten af forrige århundrede.

Bevaringsinteresserne i byen sikres ved at bevare gadenettet, og værne om de stråtækte længehuse og gårde og de tidstypiske byhuse fra det 19. århundrede. Vi skal bevare det særlige marskmiljø, der karakteriserer byen.
Ved nybyggeri sikres bevaringsinteressen ved at skala, udseende, farveholdning og materialer underordner sig gadebilledet og byens udtryk.

Vadehavsområdet
Vadehavsområdet er kendetegnet ved en egnstypisk byggeskik, byggetradition og byggemåde. Vi møder den vestslesvigske byggestil karakteriseret ved bygninger i røde sten, halvvalmet til ¾-valmet tag, ofte med stråtag og kvist (arkengaf) over indgangsdøren. Længehusene er øst-vestvendte, hvilket er med til at give en del af bebyggelserne en langstrakt karakter. Andre bygninger ligger på værfter eller på kanten af geestranden som er med til at afgrænse bebyggelserne i forhold til landskabet.

Fredede bygninger
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger. Alle bygningsarbejder vedrørende fredede bygninger kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Tønder Kommune har 196 fredede bygninger pr. februar 2018. Hovedparten af de fredede bygninger er beliggende i kommunens vestlige del, i Møgeltønder, Tønder og på Rømø. Mange af bygningerne er eksempler på bygninger opført i vestslesvigsk byggestil, som er den ældre byggeskik i hele den vestlige del af kommunen.

Til toppen