Vores mål er, at bringe kulturhistoriens potentialer med ind i den fremtidige udvikling. Vi vil vise respekt for bevaringsinteresser. Vi vil sikre og beskytte bevaringsværdierne i kulturmiljøerne, og vi vil gøre en indsats for at formidle kulturmiljøernes værdier til borgere og besøgende.

Mål for kulturhistorien
Vi vil:

• en udvikling i kommunen som udnytter kulturhistoriens potentiale med respekt for bevaringsinteresserne i de enkelte områder.
• øge forståelsen for at bevare kulturarven og værne om kulturhistorien ved en øget formidling og inddragelse af borgerne i kulturhistoriefortællingen.
• sikre en balance mellem udvikling og bevaring indenfor kulturmiljøerne, hvor der tages mest muligt hensyn til det enkelte kulturmiljøs sårbarhed. Nybyggeri må f.eks. tilpasses med respekt for det enkelte steds historie.
• sikre og beskytte kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet.

Handlinger
Vi:

• anvender kulturhistorien og kulturarvens potentialer til at tiltrække borgere og turister.
• sikrer kulturarven, f.eks. når vi udpeger kulturhistoriske steder eller bygninger gennem planlægning og i den daglige administration.
• udarbejder lokalplaner i de udpegede kulturmiljøer med lokalplanbestemmelser, der kan sikre bevaringsinteresser og bevaringsværdier, der knytter sig til den enkelte lokalitet.
• samarbejder med de øvrige Vadehavskommuner og museer om formidling af kulturmiljøerne i Vadehavsområdet som et fælles kulturtarvstema.

Kulturhistorien fortæller om udviklingen i kommunen gennem tiden og giver sig til kende i de fysiske spor. Kulturmiljøerne er geografiske afgrænsede områder, der ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Der er retningslinjer for:

• Kulturhistorie
• Bevaringsværdige kulturlandskaber
• Værfter og værftsbebyggelser
• Bevaringsværdige bebyggelser
• Værdifulde kulturmiljøer
• Kirkelandskaber
• Infrastrukturanlæg

Kulturhistorie
Retningslinje 3.1.1
Kulturhistorien fortæller gennem de fysiske spor om udviklingen i kommunen og skal derfor beskyttes og bevares gennem planlægning, administration og formidling. Beskyttelsesinteresserne skal tilgodeses indenfor de udpegede kulturhistoriske områder og kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturlandskaber
Retningslinje 3.1.2
Tøndermarsken og Ballummarsken er udpeget som bevaringsværdige kulturlandskaber. Fortælleværdien om marskens særpræg med kogene, værfterne, digerne og kanalerne skal sikres bevaret.

De bevaringsværdige kulturlandskaber skal sikres. Indenfor de udpegede områder må der ikke etableres større tekniske anlæg, større bebyggelser eller foretages ny råstofgravning bortset fra klæggravning ved Vadehavet. Ved naturgenopretning skal der tages hensyn til områdernes menneskeskabte kulturpræg.

Værfter og værftsbebyggelser
Retningslinje 3.1.3
Værfter og værftsbebyggelser er en historisk og stedbestemt byggemåde som skal sikres bevaret. Byggeri og anlæg på eller i tilknytning til værfter og værftsbebyggelser må ikke ødelægges eller sløre værftets eller værftsbebyggelsens kulturhistoriske struktur.

Bevaringsværdige bebyggelser 
Retninglinje 3.1.4
Bevaringsværdige bebyggelser, strukturer, er områder som ved deres bebyggelsesmønster, struktur, beliggenhed eller anden karakteristika rummer væsentlige bevaringsværdier og kulturhistorie. For bevaringsværdige bebyggelser må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes.

Når der lokalplanlægges indenfor et område med bevaringsværdige bebyggelser, skal lokalplanbestemmelserne sikre bevaringsværdierne indenfor  det udpegede område. 
Nyt byggeri og anlæg udelukkes ikke, hvis det etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne.

Værdifulde kulturmiljøer
Retningslinje 3.1.5
Kulturmiljøerne indeholder en række kulturspor, som beskriver udviklingen i landskabet, bebyggelser, levevilkår, måden at bo på eller den specielle arkitektur, der knytter sig til det enkelte område.

Her gælder at:

• bevaringsinteresser ikke må tilsidesættes.
• etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, ikke må finde sted i disse områder.
• samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivne landskab ikke må sløres eller ødelægges.
• når der udarbejdes lokalplan inden for et værdifuldt kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier.
• for husmandskolonierne Roost og Bjerndrup-Løjtved, må husmandsudstykningernes kulturhistoriske struktur ikke forringes ved byggeri og anlæg.
• retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne.
• ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger eller anlæg udenfor kulturmiljøerne, må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes, hvis bevaringsværdierne inden for kulturmiljøerne vil blive forringet af de nye tiltag.

Kirkelandskaber
Retningslinje 3.1.6
Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må ikke forringes. 
Der kan kun opføres bygninger eller tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til eller udsynet fra kirken, eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås.

Infrastrukturanlæg
Retningslinje 3.1.7
Ved ophør af nuværende bane- og havnefunktioner skal relevante anvendelser i videst mulig omfang tilgodeses for den danske del af jernbanestrækningen Bramming – Niebüll og Tønder-Tinglev og for havneanlægget Rømø Havn.

Jernbanetracéerne skal søges genanvendt som stianlæg eller som et alternativt kollektivt trafikmiddel, og havnen skal søges genanvendt til funktioner, der er forenelige med havneanlæggets kulturhistoriske værdi. 

Til toppen

Tønder Kommunes kulturhistorie fortæller om udviklingen fra oldtiden til nutiden og ses bl.a. i væftsbebyggelser, kirkeomgivelser, kulturlandskabet, alle steder som hver for sig fortæller sin egen historie og fremviser noget egnstypisk. Kulturmiljøerne er en del af kulturhistorien og repræsenterer hver især noget specielt, funktionsmæssigt og tidstypisk for egnen, som skal beskyttes og bevares.

Redegørelsen beskriver: 

• Kulturhistorie
• Bevaringsværdige kulturlandskaber
• Værfter og værftsbebyggelser
• Bevaringsværdige bebyggelser
• Værdifulde kulturmiljøer
• Kirkelandskaber
• Infrastruktur anlæg
• Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder
• Sten- og jorddiger
• Unesco Verdensarv

Kulturhistorie
Vi beskytter de fysiske spor som er bevaret og som kan ses i landskabet. Formålet er at sikre fortælleværdien af den kulturhistoriske udvikling i kommunen. 
Der skal fortsat være plads til udvikling i kommunen, men den fremtidige udvikling skal ske med respekt og forståelse for den kulturhistorie, der er knyttet til det enkelte sted, så vi kan sikre den fælles kulturarv.

Bevaringsværdige kulturlandskaber
Udpegningen af de bevaringsværdige kulturlandskaber Tøndermarsken og Ballummarsken har til hensigt at beskytte områdernes kulturlandskabelige fortælleværdi. De hører til landets yngste landskabsformer. De to marskområder er i høj grad præget af menneskets stadige forsøg på at erobre land fra havet.

Det mest markante indgreb i marsklandskabet er digebyggeriet, kanalerne og indretningen af de inddigede koge gennem de sidste 450 år. Marskens koge og de menneskeskabte værfter udgør marskens markante og enestående kulturlandskab.

Værfter og værftsbebyggelser
Hensigten er at beskytte værfternes og værftsbebyggelsernes fortælleværdi som enestående eksempler på, hvordan befolkningen gennem århundrede har tilpasset sig naturens luner. De er udpeget som værende med en særlig kulturhistorisk værdi.

Værfterne og deres bebyggelse er en helt speciel byggemåde, der hovedsageligt findes i Tønder Marsken og i Ballum Marsken. Værfterne er menneskeskabte forhøjninger, der sammen med værftsbebyggelsen afspejler dele af egnens bebyggelsesmønster tilbage til middelalderen.

Bevaringsværdige bebyggelser 
De bevaringsværdige bebyggelser er velbevarede og karakteristiske for netop det sted, hvor de er beliggende og afspejler måden at leve på i den egn.

Hensigten er at bevare de spændende bebyggelsesmiljøer og strukturer som de hver især repræsenterer. Det kan være forte-bebyggelser, geestrandslandsbyer, vej– og rækkelandsbyer, grænsebyer, kirkelandsbyer og fiskerlejer/fisker - skipperhuse.
Det skal sikres, at nybyggeri og anlæg etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig til det enkelte område.

Værdifulde kulturmiljøer
Et kulturmiljø er et større eller mindre geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det indeholder en række kulturspor, der fortæller en historie om menneskelig aktivitet. 
Et kulturmiljø kan f. eks. være et karakteristisk landsbymiljø, en bevaringsværdig bebyggelse eller et særligt bebyggelsesmønster.

Kulturmiljøer beskriver et bredt aspekt af kommunens udvikling i vores byer, landsbyer og på landet. De beskriver den lokale arkitektur og byggetradition og givet er billedet af udviklingen fra eksempelvis bopladser fra oldtiden, øsamfund, marsken med værfter og diger, geestrandbebyggelser fra jernalderen til nutiden, nyere husmandskolonier til levn fra 1. verdenskrig.

I kulturmiljøerne må bevaringsinteresser ikke tilsidesættes, men retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne.
Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger eller anlæg udenfor kulturmiljøerne, skal bevaringsinteresser tilgodeses. Bevaringsinteresserne må ikke tilsidesættes, hvis bevaringsværdierne inden for kulturmiljøerne bliver forringet af de nye tiltag uden for området.

Kirkelandskaber
Kirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af en indblikszone og en baggrundszone. 
Indblikszoner er arealerne mellem kirken og den vej, hvorfra indblik er mulig. I indblikszoner kan selv lave bebyggelser og beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller forringes.

Baggrundszoner er arealerne, som i forhold til den vej, hvorfra der er indblik, danner baggrund for kirken. I baggrundszonen vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger, vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe oplevelsen af kirkerne i landskabet. Som baggrund vil beplantning normalt ikke virke forstyrrende på kirken.

Efter Lov om Naturbeskyttelse er der omkring kirker en kirkebyggelinje på 300 meter, indenfor hvilken der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange af kirkerne er der også en "Exner-fredning".

Infrastrukturanlæg
Indenfor kommunegrænsen er jernbanestrækningerne Bramming-Niebüll og Tønder-Tinglev udpeget som infrastrukturanlæg. Ved nedlæggelse af banestrækningerne er det vigtig, både at bevare fortælleværdien af den gamle funktion i landskabet, og at bevare den fysiske forbindelse mellem byerne. Hvis tracéen kan genanvendes som sti, kan en udmatrikulering undgås, således at de fysiske spor i landskabet bevares. Sporene er hegn langs banen, broerne og de typiske bygninger, som har været tilknyttet jernbanens funktion. Jernbanestrækningen Tønder-Tinglev er indstillet, men skinnerne er bevaret.

Rømø Havn er udpeget som havn og havneanlæg. Havnen blev anlagt i 1964 som en statsfiskerihavn. Fra havnen går der færgeforbindelse til Sild. Det er hensigten, at hvis havnefunktionerne bliver nedlagt, skal arealerne søges genanvendt til funktioner, der er forenelige med de kulturhistoriske værdier, som havneanlægget præsenterer.

Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder
Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder er områder, hvor der findes spor efter menneskers virksomhed fra tidligere tider. 
Kulturarvsarealer er udpeget efter Museumsloven af Slots- og Kulturstyrelsen. Disse arealer omfatter særligt bevaringsværdige arkæologiske områder. Det kan være områder med synlige arkæologiske levn over jorden eller kendte ikke synlige arkæologiske levn under jordoverfladen. Udpegningen kan eksempelvis dække over bopladskomplekser, gravpladser, højgrupper fra forskellige perioder af vores kulturhistorie. Arealerne er ikke fredede, men bør skånes i planlægningen af hensyn til stedernes værdifulde fortidsminder, såvel synlige som skjulte. I Kulturarvsarealerne kan indgå fredede fortidsminder.

De fredede fortidsminder er omfattet af Museumsloven, hvori det er fastlagt, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af dem. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel som fastlægger skel gennem fortidsminder.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter omkring synlige fortidsminder er fastlagt i Naturbeskyttelsesloven.

Sten- og jorddiger
De beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af Museumsloven og der må ikke foretages ændringer i tilstanden af dem. Beskyttelsen gælder kun diger i landzone og diger, der ligger i grænsen mellem landzone og byzone eller sommerhusområder.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre en undtagelse og give dispensation jf. Museumsloven til at ændre diget. Det gælder f.eks. nødvendige gennembrud, nyplantning af læhegn eller omsætning af stendiger.
Der er ingen kommunalt udpegede sten- og jorddiger i kommunen.

Unesco verdensarv
Vadehavet står på UNESCO’s verdensarvsliste. Normalt er der i udpegningsgrundlaget angivet en bufferzone, men der er ikke indskrevet en buffer for Vadehavet, da Vadehavet og dets omgivelser i forvejen har et meget højt beskyttelsesniveau – Natura 2000, fredninger mv.

Til toppen